Hvert andet år afholdes der Summer Universiade, som er et internationalt sportsstævne for universitetsstuderende, der samtidig dyrker idræt på højt plan.
Universiaden er på størrelse med OL, og går da også under navnet Students Olympic’s. I dette års udgave var ikke færre end 13.200 deltagere fra d. 4. til d. 14. juli i aktion i værtsbyen Gwangju i Sydkorea; en by som bl.a. også var en af værtsbyerne ved fodbold VM i 2002. Det sportslige niveau er meget højt, og der er blandt deltagerne, flere tidligere OL medaljevindere og Verdensmestre i de forskellige idrætsgrene.
Akkurat som ved OL var Universiadebyen totalt nybygget, med omkring 20-30 store 30 etagers huse, hvor alle deltagerne boede under stævnet. Ligeledes var de fleste arenaer og haller nybyggede til lejligheden. Ved åbningsceremonien så 60.000 tilskuere tilstede på stadion, og blandt andet Sydkoreas præsident holdt tale.
B75´s svenske spiller Emil Jangvik, som har spillet 7 år i bordtennisklubben i Hirtshals, studerer Finance på Göteborgs Universitet, og blev udtaget til truppen, som skulle repræsentere Sverige i sportsgrenen bordtennis.
Bordtennisturneringen blev afviklet i Honglidong omkring en halv times kørsel udenfor Gwangju. Emil spillede herredouble med makkeren Benny Feng.
Emil ved bordet sammen med makkeren Feng.
Vi skulle først møde et meget stærkt par fra Belgien, men en af dem blev skadet, og vi vandt på en såkaldt Walk Over.” fortæller Emil, og fortsætter:
”I anden runde mødte vi Algeriet, som vi var favoritter til at slå, og vi vandt da også kampen 3-0. I 1/80 finalerne mødte vi de to kinesere, Fang Yinchi og Lai Jiaxin. Vi vidste at vi ikke var favoritter, men vi sagde ”Going for gold” og kæmpede alt hvad vi kunne. Vi spillede meget godt, men tabte kampen med 3-1 i sæt. Vi gav os alt hvad vi kunne og bød de 2000 tilskuere i den ”lille” Arena på turneringens bedste bordtennisduel! I netop denne duel smashede jeg til bolden i mellem benene og ramte bordet perfekt! Det var en fantastisk følelse, og vi fik stående ovationer af hallens 2000 tilskuere.”
Hvordan hiver man sådan et slag frem under en så vigtig og afgørende kamp? Er det ren refleks? Eller tænker spilleren, at nu laver han lige noget spektakulært?
“Jeg er dybt fokuseret i kampen, og det går lynhurtigt i bordtennis, så jeg tænkte ingenting; bolden skulle bare for alt i verden på bordet igen på den anden side af nettet.”
”Hele oplevelsen er helt uforståelig, og absolut et af højdepunkterne i min bordtenniskarriere. Tænk, efter så mange års træning, og så pludselig stå der i rampelyset, og spille for tusindevis af tilskuere og snurrende TV kameraer, lave interviews og skrive autografer og lave selfies med et utal af fans og så videre. Det hele synes næsten, som en drøm,” slutter Emil Jangvik sin beretning og deltagelsen i studenter olympiaden i Sydkorea.
Velfortjent rampelys til Emil Jangvik.