
– Det har været tre fantastiske måneder her med masser af fart på og frihed til at være kreativ både i markedsføringen og i de events, jeg har lavet, men hold nu helt op, hvor er tiden dog gået hurtigt, alt, alt for hurtigt, fortæller Mathias Rump Hansen om sin tid som eventpraktikant på Fyrklit.
Heldigvis er han heller ikke helt færdig med Fyrklit. Han har nemlig lovet at sparke lidt gang i feriecenteret på kanten i uge 41, 42 og 43, hvor de laver en masse fede aktiviteter i efterårsferien. Det ser han frem til – ligesom han ser meget frem til det videre samarbejde med hele “familien” på Fyrklit.
Den lokale webavis siger også tusind tak for samarbejdet og på snarligt gensyn!