Etablering af Hirtshals Strømforsynings Fond

Etableringen af en ny fond efter salget af den lokale Strømforsyning skal efter planen give mulighed for at lade midlerne komme lokalsamfundet til gode i Hirtshals.

13

Bestyrelsen i Hirtshals Strømforsyning Holding amba var kommet til den erkendelse, at en fortsat lokal drift af strømforsyningen ville medføre, at den opsparede formue ville blive udhulet og forsvinde.

Det ønskede bestyrelsen ikke skulle ske og indstillede derfor i foråret til ejernes generalforsamling, at selskabet skulle sælges til Nordenergi. Samtidig forventede bestyrelsen, at generalforsamlingen bakkede op om salget samt forslaget til, hvad der skulle ske med det provenu, der fremkom herved. Det var bestyrelsens forslag, at der i kølvandet på salget dannedes en fond, hvorved udlodningerne skulle tilgodekomme lokalsamfundet i Hirtshals.

FlaskePosten har efterfølgende erfaret, at alt gik, som bestyrelsen indstillede i foråret, idet salget blev godkendt. Strømforsyningen eksisterer stadig, men formålet er ikke længere at forsyne byen med strøm, men at få stiftet en konstruktion, der kan finde anvendelse for pengene.

Dette arbejdes der nu videre med, mens folkene bag venter på pengene.

Den lokale netavis følger selvfølgelig op på den sag.

Læs den oprindelige dagsorden her: Hirtshals Strømforsyning

Læs den oprindelig indstilling her: Hirtshals Strømforsyning

Foto: Hans Hunderup.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments