Et sidste farvel til kaptajn Henrik Hammer ombord på Norröna

Lørdag formiddag var nærværende skribent og frue samt et par tidligere besætningsmedlemmer ombord på Smyril Lines smukke færge Norröna for at ære afdøde kaptajn Henrik Hammer.

3765

Min hustru Hanne og jeg mødte allerede på vores første Viking Cruise med Smyril Lines færge Norröna for snart mange år siden den fornylig og alt for tidligt afdøde kaptajn Henrik Hammer. Han blev bare 52 år.

Det blev i løbet af de efterfølgende fire fuldstændigt uforglemmelige sejladser til Færøerne og Island samt hans besøg i vores hjem til et nært venskab med den livsglade og generøse Henrik Hammer.

Denne lørdag formiddag fik vi så mulighed for i selskab med Norrönas tidligere køkkenchef Jens Peder Vagner Jensen, Mark Birshbach og bager Freddy Christensen at aflevere en krans fra Mimosa til kaptajn Petur Av Vollanum.

Kaptajn Petur Av Vollanum med den krans, som han på vores vegne mandag vil få lagt ved graven i Thorshavn.

Petur Av Vollanum mødte Henrik Hammer i 2012, hvor den erfarne kaptajn, hvis far Óla Hammer var med til at grundlægge Smyril Line, skulle sætte den yngre kollega ind i skibet, anløbene og ikke mindst sejladsen på Nordatlanten.

Vi fornemmede hurtigt, hvilket dybt indtryk Henrik Hammer i løbet af de relativt få år har gjort også på kollegaen og vennen Petur Av Vollanum. Allerede lørdagen efter Henrik Hammers død fredag den 24. august ærede Petur Vollanum lved at flage på halv ombord på Norröna ved afsejling fra Hirtshals og at sætte kurs mod sundet Yell ved Shetlandsøerne. Netop den rute var særligt afholdt af Henrik Hammer.

På broen ombord på Norröna blev vi trakteret med kaffe og et overdådigt kagebord, mens Petur Av Vollanum fortalte indlevet om Henrik Hammer. Vennen talte tillige ved begravelsen i torsdags.

Petur Av Vollanums hilsen til kollegaen og vennen Henrik Hammer.

Klokken 15 denne lørdag eftermiddag afsejler Norröna så med kurs mod Færøerne, hvor Petur Av Vollanum vil sørge for at få lagt kransen på graven i Thorshavn.

Ved ceremonien forleden deltog flere end 1.100 mennesker i begravelsen af den afholdte og højt respekterede kaptajn Henrik Hammer. Æret være hans minde!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments