Jeg har personligt ikke set ET DUKKEHJEM siden mine meget unge dage, og det der nok mest blev hængende var spørgsmålet: – Hvor gik Nora hen, da hun gik ud? Et spørgsmål, som har inspireret andre efterfølgende, men reelt ved vi jo ikke, hvordan det gik hende.
Forhåbentligt lærte både hun – og for den sags skyld også hendes mand, Thorvald – sig selv bedre at kende i den proces, som senere skulle komme en del på mode…skilsmissen…dette ingenmandsland, hvor man lidt afhængigt af skilsmissens årsag på en anden måde støder mod de konventioner, man gjorde sig fri af, og som forsøger at fange en ind igen..her lærer man, hvad man er gjort af på godt og ondt…
Nå, men..billet har jeg til stykket på Vendsyssel Teater – ET DUKKEHJEM, så for at være klædt på til lidt mere end tanker efter tæppefald var jeg blandt publikum til nævnte arrangement på Hjørring Bibliotek, hvor Helle Dorf startede med at glæde sig over den overvældende interesse.
Det vil ikke være rimeligt at forsøge at referere Helle Dorfs foredrag, men hun bragte os godt omkring i Ibsens liv og i det samfund, som i 1800-tallet på mange måder var et samfund i opbrud…Ikke som hurtige revolutioner med øjeblikkelige resultater, men på mange måder blev der i tiden taget afsæt til udviklingen af demokrati og velfærdstater, som vi i dag kender dem fra de nordiske lande…
I ET DUKKEHJEM handler det nok så meget om kvindens frigørelse og ret til ikke kun at være en dukke i en dukkeførers hænder. Hvordan den nye frihed så bliver forvaltet, ligger et pænt stykke tid efter, at publikum har forladt salen, og et nyt stykke er på plakaten…
I Ibsens samtid skabte stykket, der havde premiere på Det kongelige Teater i 1879, ganske stort postyr såvel på som uden for de skrå brædder, og det er altid lidt interessant at se, hvordan tidligere tiders kontroversielle indspark vil blive fortolket og modtaget i en tid, der i bund og grund er skabt på skuldrene af diskussioner, der har mere end hundrede år på bagen…
Skal man i dag have sit træ rystet, og bliver man selv rystet, når man ser, hvad der falder ned, når man går i teater? Tja…oplevelsen var af nok af en anden karakter, da jeg oplevede Jakob Højlev Jørgensen i Det tabte Land… Her tabte jeg både næse og mund, og befandt mig et helt andet sted end foran en scene på Vendsyssel Teater. Det blev vedkommende på en helt personlig måde, og det kan teatret også…
Glæder mig til at se, hvor Kaspar Rostrup bringer os hen, når Vendsyssel Teater i næste uge slår dørene op til arenaen, hvorfra kun de kækkeste kommer ud med den personlige integritet i behold. Panem et circenses set fra aktørernes synsvinkel…?
Jeg kan afslutningsvis kun anbefale, at du holder øje med tilbuddene fra Hjørringbibliotekerne, og du kan roligt melde dig til at blive klogere sammen med Helle Dorf, når hun formidler aktuel litteratur…Hjørringbibliotekerne
Og så til almindelig opbyggelighed og forberedelse…af livet…til livet…teaaatret… Scene fra ET DUKKEHJEM fra den gang måner havde den farve, måner skal have…
Foto: Elling
Flot flot beskrivelse af en dejlig time – det gav appetit på meget mere.