eSport kommer for alvor til Hjørring Kommune

Sindal Skole tilbyder allerede en eSportslinje, men i det nye år starter foreningen Hjørring eSport.

507

Den nye forening Hjørring eSport holder den 8. januar kl. 19 til 22 informationsmøde på Bagterpskolen i Hjørring. Her vil der være en masse info om den nye eSports forening.

Udover de to initiativtagere Morten og Thomas vil der også dukke andre spændende ansigter op i form af foreningens nye CS:GO træner, Daniel, formanden for Lan Team Nord, Lasse, samt Michael, der kommer fra eSport service, som arbejder professionelt med eSport og motion.

Ydermere er der forlydender om, at der kommer et par repræsentanter fra bestyrelsen i Aab eSport. Og selvfølgelig håber foreningen på en masse mennesker, som er interesseret i at høre mere om det nye tiltag. Arrangørerne tror på, at det bliver en rigtig spændende aften.

Hjørring eSport er foreningens nuværende navn. De sidste måneder i 2017 er der brugt rigtig meget tid på at gøre foreningen klar til det nye år. Finde sponsorere og at gøre foreningen synlig.

– Jeg har været med til en af aftenerne, hvor de to initiativtagere, har snakket om den nye forening. Og på de par timer, blev det gjort klart, at der ikke bare skal spilles computer. Der skal skabes relationer, fortæller Jesper Jelle Rasmussen.

– Der skal være aktivitet. Der bliver udover computerspillene, også lagt fokus på sundhed, form og kondition. Der skal skabes sammenhold. Og alle de andre fordele der er, ved at være i en forening, slutter Jesper Jelle Rasmussen.

INFORMATIONSMØDE
Den 8. januar 2018 kl. 19-22.
Fuglsigvej 1,  Hjørring. Auditoriet på Bagterpskolen.

Samme sted den 15. januar 2018, vil Hjørring eSport afholde stiftende generalforsamling.
Hjørring eSport håber på stort fremmøde til begge arrangementer!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments