Esben fra Løkken har succes
med at designe møbler

EPJ Design fik i 2015 Bestseller som kunde og har nu deres møbler stående over hele verden.

155

26-årige Esben Pilgaard Jørgensen startede i sin fars værksted i Løkken. Nu har han åbnet showroom med sine egne designmøbler i Aalborg.

Han startede med at producere møbler allerede i 2013, hvor det primært handlede om at lave møbler til sin egen lejlighed.

– Jeg synes, der manglede produkter i de danske designhuse, hvor sammensætningen af materialer er ligesom vores, siger Esben Pilgaard Jørgsensen, der ejer EPJ Design.

Siden da har møbelvirksomheden EPJ Design haft stor succes. I 2015 fik de Bestseller som kunde og har nu deres møbler stående over hele verden.

Se en flot film med møbeldesigneren fra Løkken

– Det var en rimelig vild oplevelse lige pludselig at have så stor en kunde, siger Esben Pilgaard Jørgensen til TV2 Nord.

I et helt år har han nu arbejdet på at få en gammel bygning i Aalborg til at passe til hans eget møbeldesign, og i januar rykkede den 26-årige designer så ind i lokalerne i Vestbyen sammen med kompagnonen Mark Huse Pedersen.

Udover møbeldesign starter EPJ Design også en tegnestue i lokalerne i Aalborg, hvor de hjælper virksomheder med at visualisere nye rum i 3D.

På TV2 Nord kan du læse mere og se et flot indslag med Esben Pilgaard Jørgensen

Kilde: TV2 Nord
Foto: EPJ Design

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments