Erik Poulsen (V): Tykpelsede køer kræver ikke læskure

Nidkært regelrytteri og misforståede hensyn til de tykpelsede kreaturer vil kun skade naturpleje, konkluderer i dette debatindlæg Erik Poulsen fra Venstre.

248
Angus hos Søren Riis Vester ved et læskue, som de ifølge Erik Poulsen aldrig bruger. Foto: Privat.

Af Erik Poulsen

Kandidat til Europa-Parlamentet
Venstre 
Møllebyvej 18
Stadil

Dyrene græssede stille og roligt i forårssolskinnet, da jeg sammen med tre folketingsmedlemmer i fredags besøgte to kødkvægsbesætninger. Formålet var dog at se på, hvordan dyrene har det, når det er koldere og mere fugtigt vejr.

Kødkvægavlerne er nemlig godt og grundigt trætte af, at myndighederne er begyndt at stille krav om blandt andet dyre og unødvendige læskure til dyr, der ellers vant til at gå ude året rundt. Jeg har selv boet på gårde med kødkvæg og har også besøgt kødkvægavlere i de hårde vintre, som vi havde for nogle år siden.

Min forhåndsventning til, at kødkvægavlerne derfor aldrig vil gå på kompromis med deres dyrs velfærd blev da også indfriet i de to besætninger. Med mange års erfaring og stor kærlighed til dyrene har de indrettet foldene og etableret et beredskab, der er klar til at sikre dyrevelfærden; uanset vind og vejr. Der er derfor ingen grund til at kræve læskure til hårdføre kvægracer som Angus, Højlænder, Galloway og Hereford. Og da slet ikke til bisoner.

Nidkært regelrytteri og misforståede hensyn til de tykpelsede kreaturer vil kun skade naturpleje, produktionen af lokalt, klimavenligt oksekød samt glæden ved at bo på landet med egne husdyr.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments