Erik Høgh-Sørensen (DF): Smittespredning taler imod centralisering

Politisk fnidder fra et regionsrådsflertals side er ærgerlig - især for borgerne, fastslår i dette debatindlæg Erik Høgh-Sørensen fra DF.

224
Af Erik Høgh-Sørensen (DF)
Medlem af Regionsrådet i Nordjylland
Paradisvej 3,
Sindal

Danmark har et stærkt sundhedsvæsen, og jeg er ikke personlig bekymret for coronavirus.

Imidlertid er corona-smittens spredning endnu et eksempel på, at Region Nordjyllands nye lægevagtsaftale ikke er god.

Aftalen har til formål at centralisere lægevagterne på færre steder.

Det mindsker den borgernære sundhed og øger risikoen. Jo flere mennesker der samles til behandling på ét sted, desto større smitterisiko.

I Dansk Folkeparti har vi hele tiden været imod at lukke lægevagterne i Skagen, Brønderslev, Brovst og Farsø. Vi har forsøgt at komme med konstruktive løsningsforslag.

Eksempelvis har lægeforeningen PLO’s formand Christian Freitag på TV2 Nord sagt ja til DF’s forslag om at lave en tillægsaftale. Så kan fejlene i den nye vagtlægeaftale omgående rettes, f.eks. ved at indsætte sygeplejersker.

Trods PLO’s tilsagn stemte Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og SF imod DF’s forslag 25.2 i det nordjyske regionsråd.

Den slags politisk fnidder fra et regionsrådsflertals side er ærgerlig – især for borgerne.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments