Erik Høgh-Sørensen (DF): Målrettet hærværk og trusler

En af Dansk Folkepartis valg-hjælpere er angiveligt blevet truet, da han var i færd med at hænge valgplakater op i Nr. Sundby.

309
Erik Høgh-Sørensen fra Dansk Folkeparti. Foto: Arkiv.

To mænd af mellemøstlig udseende truede angiveligt DF-eren Jamie Voldby, der var i færd med at hænge plakater op til erstatning for 50 stjålne plakater, som tilhørte DF-folketingskandidat Erik Høgh-Sørensen.

En af mændene trådte ud af en bil og kom truende hen til Jamie Voldby, som stod på en stige. Manden beordrede DF’eren til at forsvinde, hvilket Voldby pure afviste.

– Jeg undgik formentlig kun at blive overfaldet, fordi jeg tog min mobiltelefon frem og var klar til at filme. Jeg meldte omgående truslerne til politiet og kunne gengive adskillige af cifrene fra bilens nummerplade. Det var en sølvgrå bil, formentlig en Skoda Octavia, siger Jamie Voldby.

I netop Nr. Sundby er talrige af Høgh-Sørensens plakater blevet stjålet og udsat for hærværk. DF-kandidatens princip er at svare igen ved at hænge nye plakater op, hvor de gamle er hevet ned. Alt efter princippet “så kan de lære dét der med demokrati”.

Hærværket er målrettet, mener Høgh-Sørensen:

– Som folketingskandidat påtaler jeg de sider af islam, som er skadelige for det danske samfunds sammenhængskraft. Derfor går unge indvandrere nok målrettet efter lige netop mine plakater, siger Høgh-Sørensen: – Jeg er Jamie Voldby dybt taknemlig for hjælpen og for den måde, hvorpå han håndterede truslerne. Vi lader os ikke kue.

Truslerne skete på Forbindelsesvejen nær jernbaneviadukten i Nr. Sundby mandag 20.5 kl. cirka 17.

– Jeg oplever undertiden trusler, ikke mindst på Twitter. Det hører åbenbart med til politik, men jeg finder det endnu mere uacceptabelt, at frivillige hjælpere bliver truet, slutter Erik Høgh-Sørensen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments