Erhvervsmøde arrangeret af Hirtshals Turistforening afholdes på Montra Skaga Hotel torsdag den 28. november kl. 16.00 med oplæg af Mette Trads fra Partnerskab for Vestkystturisme.
Mette Trads vil fortælle om Partnerskabets arbejde, om den fælles udviklingsplan for Vestkysten samt fremtidsperspektivet i et nyt fælles brand. Hvordan har andre udpegede destinationer arbejdet med den fælles udviklingsplan, og hvordan kan vi se os selv ind i planen?
Turistforeningens tovholdere håber, at der efter oplægget kommer en god og konstruktiv dialog med skarpt fokus på, hvordan man kan arbejde videre med det lokale område i forhold til udviklingsplanen.
Program:
Kl. 16.00 Velkomst ved Laila Zielke, formand for Hirtshals Turistforening. Hvad betyder det, at Hirtshals-Tversted er udpeget ”særligt feriested”?
Kl. 16.15 Mette Trads vil fortælle om Partnerskab for Vestkystturisme’s arbejde, om den fælles udviklingsplan for Vestkysten samt fremtidsperspektivet i et nyt fælles brand. Hvordan har andre udpegede destinationer arbejdet med den fælles udviklingsplan, og hvordan kan vi se os selv ind i planen?
Kl. 17.00 Tid til spørgsmål og udveksling af ideer/ønsker til udvikling af vores område.
Kl. 17.30 Tak for i dag.
Vi byder på kaffe/the & kage.
Tilmelding til info@visithirtshals.dk senest den 25. november.
Find her Udviklingsplan for Vestkysten.