Er Hjørring Kommune ikke bange for at smitte ældre medborgere?

Der er en betydelig risiko for, at den praksis, som Hjørring Kommune har valgt i forhold til brugen af mundbind, kommer til at koste menneskeliv, advarer Paw Rytter.

4768
Foto: Pixabay.

Af Paw Rytter

Christiansdalsvej 83

Vrå

Af en informationspjece udarbejdet af Hjørring Kommune fremgår det, at de ansatte i hjemmeplejen ikke vil benytte sig af mundbind i forbindelse med hjemmebesøg medmindre der er mistanke eller viden om, at den borger der skal modtage hjælp er smittet med COVID-19.

Men hvad med borgerne? Skal de ikke beskyttes mod udefrakommende smitte?

Enhver der har fulgt med i mediernes dækning ved, at smitten ofte spredes af personer, der ikke selv viser tegn på sygdom. Det betyder, at der er risiko for at ansatte i hjemmeplejen uforvarende kommer til at smitte netop de medborgere, der har stor risiko for ikke at overleve en infektion med COVID-19.

Desuden er det almen viden, at den primære grund til at bruge mundbind er at forbygge spredningen af smitte. Der er derfor at sygeplejersker og læger bærer mundbind i forbindelse med operationer.

COVID-19 smitte via spyt og sekret, hvilket lidt mere elegant formuleret vil sige, når vi er tæt på hinanden. De ansatte i hjemmeplejen kan ikke undgå at være tæt på de borgere de skal hjælpe, og netop derfor bør de anvende mundbind. Ikke af hensyn til sig selv, men af hensyn til borgeren.

Kort sagt er der en betydelig risiko for, at den praksis som Hjørring kommune har valgt i forhold til brugen af mundbind, kommer til at koste menneskeliv.

Den valgte praksis bør ændres hurtigst muligt.

Kilde: https://corona.hjoerring.dk/media/43195/spoergsma-l-og-svar-covid-19.pdf

7 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Arne Pedersen
4 år siden

“Desuden er det almen viden, at den primære grund til at bruge mundbind er at forbygge spredningen af smitte. Der er derfor at sygeplejersker og læger bærer mundbind i forbindelse med operationer.” Paw du bør nok være mere præcis i din formulering. Kun hvis det er en N95 maske der sidder fulstændig tæt og skiftes ved hvert enkelt besøg vil den forhindre en evt smittet hjemmehjælper i at smitte videre. Desuden sprit uden for døren samt eengangshandsker hvert sted. Samtlige ældre skal købe/have maske på inden hjemmehjælper kommer ind. Kun på denne måde kan man, måske, undgå utilsigtet smitte

Esben Sick
4 år siden

Jeg er stolt af at bo i en kommune som følger sundhedsstyrelsens retningslinjer for brug af værnemidler. Det sikrer at de begrænsede værnemidler er tilgængelig der hvor der er brug for dem. Det ville klæde dig at undersøge sagerne inden du anklager andre!

Paw Rytter
4 år siden
Reply to  Esben Sick

Kære Esben Sick

Jeg er fuldkommen enig i at værnemidlerne skal bruges der, hvor de gør bedst gavn. Og det er faktisk I omgangen med ældre og udsatte personer.

Igår den 8.april publicerede European Centre for Disease Prevention and Control en pjece med den meget sigende titel: “Using face masks in the community Reducing COVID-19 transmission from potentially asymptomatic or pre-symptomatic people through the use of face masks 8 April 2020”

Af den fremgår, at der er evidens for at personer, der ikke har symptomer kan smitte med COVID-19 og at brugen af mundbind kan medvirke til at mindske risikoen for udbredelsen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der værnemidler på vej til Danmark. Så hvis Hjørring kommune har mundbind eller mulighed for at rekvirere lagerbeholdninger fra tandlæger, dyrlæger etc. vil det være oplagt at give de ansatte i hjemmeplejen og plejehjemspersonalet mulighed for at passe ekstra godt på kommunens svageste medborgere.

“There is increasing evidence that persons with mild or no symptoms at the pre-symptomatic and early stages of infection can contribute to the spread of COVID-19 [8-15]. The role of asymptomatic infections in transmission is unknown. The evidence comes from viral shedding studies [11,13,16], epidemiological investigations of COVID19 clusters [14,17] and inferences through modelling [10,12] (Appendix). A face mask may help reduce the spread of infection in the community by minimising the excretion of respiratory droplets from infected individuals who may not even know they are infected and before they develop any symptoms. In this respect, mask use by asymptomatic persons can be regarded as an extension of the current practice of face mask use by symptomatic individuals.”
Kilde: https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/COVID-19-use-face-masks-community.pdf

Forsat god påske

Paw Rytter

Ole Larsen
4 år siden

Spot on……
Det er “nemt “at lukke Danmark….
At lukke et plejehjem, at skære ned på alt så man står uforberedt på katastrofen…
Det er også “nemt” at lukke familie og venner ude fra de ældre, men det er åbenbart helt umuligt for kommuner at træffe forholdsregler der holder smitten ude fra de samme plejehjem. Det er under al kritik at under en nedlukning hvor de gamle er isoleret fra besøg , er mere end 40 plejehjem allerede ramt af Corona….
Det kan vi ikke være bekendt, stram op !!!

S. christensen
4 år siden
Reply to  Ole Larsen

Ja – men bemærk venligst at ingen endnu er smittet på Ældrecentre i Hjørring kommune. Så stort skulderklap til de ansatte der.

Jan E Jensen
4 år siden

Hold da op. Ham Paw han blader ssig i alt, hvad med at undersøge hvad der er muligt inden du blander dig. Kan du ikke andet end at brokke dig. Alle gør hvad de kan i øjeblikket for at holde denne virus nede. Så det kunne klæde dig at lukke i, for du er med til at skræmme mange ældre mennesker med det du siger. Og det er der ikke brug for i disse tider.

Thorleif Fast Jensen
4 år siden

Hvorfor er I altid så negative overfor Hjørring kommune? Er det virkelig gammelt nag???