
Lørdag går turen til SønderJyske, hvor Vendsyssel Håndbold skal spille den sidste kamp i turneringen. Vendelboerne tager derned for at jagte point, idet 1 point vil gøre, at de ikke skal spille kvalifikationsspil.
– Det er en svær modstander, vi skal møde. SønderJyske er sikker på en 3. plads i rækken og skal dermed spille mod Ajax København om en plads i Ligaen den kommende sæson. SønderJyske har mange dygtige spillere, der spiller med høj fart og stor sikkerhed, så hvis vi skal drille dem, skal vi have vores forsvar op på øverste hylde, lyder det fra ledelsen i Vendsyssel Håndbold.
I den sidste kamp mod Skanderborg løste Vendsyssel Håndbold forsvars- og målvogteropgaven rigtig godt i de første 30 minutter. Vendelboerne skal derfor arbejde på, at det i morgendagens kamp bliver 60 minutter, hvor de lykkes.
– Vi vil naturligvis have et øje rettet mod de andre kampe, som spilles i 1. division. Alle kampe starter kl. 14.00, og hvis Gudme eller Bjerringbro taber deres kamp, så er vi sikre på ikke at skulle spille kvalifikationsspil, uanset resultatet i vores egen kamp, sludder ledelsen hos Vendsyssel Håndbold.
Er du omkring Aabenraa imorgen, så kig ind og bak pigerne op.
Foto: Arkiv.