Enhedslisten vil til de næste offentlige overenskomstforhandlinger i 2021 afsætte en lavtlønspulje på 5 milliarder kroner direkte målrettet lønstigninger i omsorgsfagene og andre lavtlønsgrupper i det offentlige. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse søndag.
Ifølge partiets beregninger vil det helt konkret betyde en lønstigning for de berørte erhverv på cirka 1.700 kroner om måneden før skat for en fuldtidsansat og omkring 1.000 kroner mere om måneden efter skat.
Foreslaget vækker glæde hos Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland, hvor Jytte Wester er kredsformand.
– Det synes jeg, er rigtig godt. Der er brug for et løft til de faggrupper, som er lavest lønnede inden for sundhedsområdet. Hvis man sammenligner lønnen med mere mandsdominerede fag, hvor uddannelsens niveau og varighed er det samme, tjener sundhedspersonalet cirka 20 procent mindre, fortæller hun.
Politisk problem skal løses politisk
Ifølge fagbladet sygeplejesken og BUPL, skyldes den lave løn, at tjenestemandskommisionen i 1969, fastsatte offentlige ansattes løn på en skala. Og da sygeplejefaget dengang var et kvindefag, blev den placeret lavt på skalaen. Argumentet argumentet for den lave løn, der blev fastsat, var, at manden var hovedforsørgeren.
– Den lønplacering blev der aldrig rodet bod på. Hvis der politisk er sat penge af til at løse problematikken, kan der gøres noget ved det. Den udfordring kan vi ellers ikke løse med overenskomstforhandlinger alene. Det er et politisk skabt problem, og det er nødvendigt, at det løses politisk, siger Jytte Wester.
Hun håber, at der bliver fundet politisk opbakning til Enhedslistens forslag.
– I corona-situationen oplever vi at få en stor anerkendelse og ros, og der bliver hængt hjerter op for os i byerne. Men regningerne skal jo betales, og det kan man ikke med ros og pap-hjerter. Der skal også lønkroner til, mener hun.
Kilde: TV2 Nord.
