
For 40 år siden var de to herrer på billedet ovenfor, som er Kurt Prentow og Palle Ambech Frænde Rasmussen, med til at starte regelmæssige observationer af trækfugle ved Hirtshals Fyr
– Året efter var vi nogle unge drenge, der gjorde det samme ved Mårup Kirke og senere Rubjerg Knude, fortæller Anders Østerby, der til dagligt arbejder for skoletjenesten ved Nordsøen Oceanarium.
Palle Ambech Frænde Rasmussen markerede det i tirsdags med at notere iagttagelsen af en hvidnæbbet lom som dagens første fugl, da Kurt Prentow dukkede op sammen med Anders Østerby.
Den slags observationer kan måske forekomme visse andre i bedste fald at være tidsspilde, men også lokale amatørornitologers optællinger indgår ofte i mere seriøs statistik.
Foto: Anders Østerby