Energimærket booster boligsalget

Kvadratmeterprisen på villaer med energimærke G var i 2018 det halve af prisen på villaer med energimærke A. Samtidig var salgstiden 56 procent længere. Det viser en ny undersøgelse, som Spar Nord har lavet.

415
Foto: Arkiv.

Energidukse sælger bedst. Det er konklusionen på en ny undersøgelse, som Spar Nord har foretaget på baggrund af tal fra Boligsiden.dk. Undersøgelsen tager udgangspunkt i dugfriske tal, der dækker salget af villaer og rækkehuse i 2018. Her kommer det nemlig til udtryk, at energimærket har stor betydning for både prisen og ikke mindst liggetiden.

Faktisk var den gennemsnitlige kvadratmeterpris på villaer med energimærke A mere end dobbelt så høj i 2018 sammenlignet med villaer med energimærke G. Her lå priserne nemlig på 22.000 kroner og 10.000 kroner for henholdsvis boliger med energi mærke A og G. Samtidig var det gennemsnitlige prisnedslag kun på 2,5 procent ved villaer med energimærke A, mens det var på hele 6,9 procent ved villaer med energimærke G.

– Tallene viser en klar sammenhæng mellem villaernes energimærke og popularitet på markedet. Her finder man naturligvis en del af forklaringen i, at det typisk er nye huse, der har energimærke A, mens mange ældre huse, som også generelt har en helt anden vedligeholdelsesstandard, højest har op til energimærke B. Men en anden del af forklaringen er også, at det i stigende grad er et fokusområde for huskøbere, forklarer chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm og fortsætter:

– Går man derfor med salgstanker, eller har man i forvejen svært ved at få huset solgt, så kan det være en fordel for boligejere med energislugende huse at tænke i energiforbedrende tiltag. Og her er timingen rigtig god. Økonomien er nemlig overvejende positiv i de danske husstande, da danskernes opsparinger er på sit højeste, beskæftigelsen er høj, og der er fremgang i reallønnen. Samtidig er det historisk billigt at låne penge til boligen, og de kan bruges til energiforbedrende tiltag – som ikke alene kan booste et eventuelt boligsalg, men også give en økonomisk besparelse på energiforbruget og øget komfort her og nu.

Martin Lundholm fra Spar Nord.

Analysen viser som nævnt også, at den gennemsnitlige salgstid er væsentlig længere ved en villa med et dårligere energimærke. I 2018 tog det i gennemsnit 119 dage at sælge en villa med energimærke A, mens det til sammenligning tog 186 dage at sælge en villa med energimærke G – svarende til 56 procent længere tid.

Gør boligen til en energiduks
Alt tyder således på, at boligens energiforbrug har stor betydning for potentielle købere, og at boliger med lavt energimærke er væsentligt dårligere stillet, når det kommer til salg, end boliger med højt energimærke. Dog er der flere forskellige energiforbedrende tiltag, man kan foretage, hvis man vil forbedre sine salgschancer. Sådan lyder det fra energi- og bygningsrådgivningsvirksomheden EBAS:

– Der er flere måder, hvor man har mulighed for at forbedre energimærket på sin bolig. Eksempelvis ved at udskifte det gamle gas- eller oliefyr til en varmepumpe, efterisolere boligen eller udskifte ruderne. Her er det dog en god idé at spørge en fagmand til råds for at sikre den rigtige forbedring, så man i sidste ende både kan se det på energimærket og energiudgifterne, forklarer Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energirådgiver hos EBAS, og fortsætter:

– Et ekstra plus ved at energiforbedre boligen, udover en økonomisk besparelse på forbruget, er desuden, at energitiltag ofte kan være med til at forbedre indeklimaet. Det gælder eksempelvis, når man udskifter vinduer, der tidligere har givet trækgener fra utætheder eller gener fra støj.

Villaer og rækkehuse i 2018

EnergimærkeKvadratmeterprisNedslag i

procent

Salgstid i dage
A21.9362,5119
B18.5272,5119
C16.2552,9125
D14.7773,7138
E13.8024,3159
F12.3875,4173
G10.0576,9186


Om Spar Nord
Med omkring 390.000 kunder, cirka 1.500 medarbejdere og 49 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. I 2018 leverede Spar Nord et resultat efter skat på 920 millioner kroner.

Spar Nord ejes af cirka 103.000 aktionærer.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments