
Torben Ritter Larsen deltog den forgangne weekend i Veteranklassen, som kommer efter Unghunde og Åben Klasse Han har tidligere haft fine placeringer i 2012 og 2013, hvorimod det glippede i 2014, mens det altså blev til en flot 1. plads i 2015 og nu igen i 2016.
Torben Ritter Larsen med 1. præmien i 2015.
Til daglig træner han og hunden “Lillehedens Bølle” sammen med andre fra Hjørring Jagtforening, der tidligere hed Lilleheden Jagtforening, på skydebanen ved Sdr. Ringvej og på markerne ved Pelsdyrparken syd for Hirtshals.
Mesterskabet handlede blandt andet om discipliner med adfærd i vand, apportering af to kaniner og to duer samt lydighed. Torben Ritter Larsens tyske ruhårede, som er avlet af Jørgen Jensen, der bor på Lilleheden Skovvej i Hirtshals, klarede altså atter i år disciplinerne med bravour.
– Vil lige sige, at vi var fire hunde med lige mange point, så der var omdyst, hvor der skulle hentes to duer og en kan vi med 2 minutter og 2 sekunder. Det var lidt vildt, men fedt for anden gang i træk. Det sker ikke så tit, fastslår den forståeligt stolte Torben Ritter Larsen.
FlaskePosten ønsker derfor igen et kæmpe tillykke til Torben Ritter Larsen og hans tyske ruhårede hund “Lillehedens Bølle”!