Endnu en sejr til B75 i Stiga Divisionen

Efter at være blevet sendt ned på andenpladsen fastholdt den lokale bordtennisklub B75 søndag med en ny sejr denne topplacering i Stiga Divisionen.

14

Fredag aften sendte CPH Bordtennis med en 5-3 sejr over Næstved BTK den lokale bordtennisklub B75 ned på andenpladsen i Stiga Divisionen.

I søndagens udebanekamp svarede B75 igen med en tilsvarende 5-3 sejr over Næstved BTK og holder dermed fast i andenpladsen tre point efter CPH Bordtennis. Endda har B75 spillet én kamp mindre end CPH Bordtennis.

Til dagens kamp imod Næstved BTK stillede B75 op med Istvan Moldovan og Mindaugas Steponkus i første parkryds, og med Jakub Dorocinski og Emil Jangvik i andet parkryds. En opstilling, som skulle vise sig meget klog. B75 spillede sig i front med 3-1, hvorefter Næstved BTK kom igen og kom på 3-3.

Slutteligt vandt Jakub Dorocinski og Emil Jangvik hver især deres singler, og lukkede dermed kampen, og B75 kunne tage hjem med en flot 5-3 sejr i bagagen. Oprykkerne fortsætter således med at imponere, og er sammen med CPH Bordtennis eneste to ubesejrede hold i Stiga Divisionen.

Næste kamp for B75, er hjemme, netop imod CPH Bordtennis, fredag den 6. november kl. 19.00 i Hirtshals Idrætscenter.

Der bliver således budt på et vaskeægte topopgør imellem ligaens nummer et og to. Alle er velkommen, og der er fri entré.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments