Endnu en forurening ved Liver Å

Brud på et kloakrør gav forurening tæt på Årtrup Møllebæk, som er et tilløb til Liver Å.

219
Foto: Arkiv.

Torsdag formiddag blev Daniel Larsen, som er formand for Lystfiskerforeningen for Liver Å  ringet op af en medarbejder fra Teknik & Miljø hos Hjørring Kommune. Medarbejderen oplyste Daniel Larsen om, at der var brud på et kloakrør tæt på Årtrup Møllebæk, som er et tilløb til Liver Å ved Skyttegården.

– Jeg fik fat i Michael Ejstrup, som kørte ud til Skyttegården. Michael mødte på stedet to medarbejdere fra kommunen, som han sammen med fik taget nogle iltmålinger fra, hvor Åstrup Møllebæk løber i Liver å og ud til Kærsgård strand. Målingerne viste tydeligt, at Liver Å var påvirket af kloakvand. Dog ikke så meget, at der blev observeret fiskedød. Helt ude ved Kærsgård Strand var vandet også gråt, fortæller Daniel Larsen.

– Her til aften var vi ude ved Skyttegården og følge arbejdet med at få samlet kloakrøret igen, som gav en del problemer. Det lykkedes her ved 19 tiden. Ros til mandskabet på stedet, som knoklede for at få løst opgaven, tilføjer formanden for Lystfiskerforeningen for Liver Å.

– Liver Å ser her til aften normal ud igen, slutter Daniel Larsen.

Kilde og foto:  Lystfiskerforeningen for Liver Å.

Link til tidligere artikel

Politianmeldelse på vej efter forurening af Liver Å

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments