Flot sejr til U12 pigerne hos BTI

Træner Anders Engen er velfortjent stolt af sine piger på U12 holdet hos BTI.

156
Foto: Arkiv.

Frederikshavnerne troede ifølge træner Anders Engen, at det denne lørdag skulle lykkes dem at besejre pigerne på U12 fra BTI. Men de blev klogere.

– Efter en tæt første halvleg, som endte 1-0 til os, fik vi i pausen justeret lidt på taktikken. Vi skulle undgå at give for meget plads på midtbanen til FFI. I stedet for enkeltmands pres skulle der presses som hold og alle tæt på modstanderen, fortæller Anders Engen.

Om det var det eller min sidste sætning om, at jeg gav Happy Meal på McDonald’s ved sejr på 3-0 eller større, at de holdt FFI fra scoring, ved jeg ikke, men det hjalp gevaldigt, lyder det med glimt i øjet fra Anders Engen.

Otte minutter af 2. halvleg spillet og føringen var udbygget til 4-0 og 5 og 6-0 kom rimelig hurtigt derefter. Nu blev FFI så to spillere mere på banen end BTI grundet bagud med 2 gange 3 mål, men et reduceringsmål var de aldrig i nærheden af hos FFI.

– Vores forsvar og midtbane havde fuldstændig kontrol over kampen, og de kunne efter kampen juble over velfortjent sejr, slutter Anders Engen.

I næste uge står den på kamp i Hjallerup torsdag og kamp hjemme i Bindslev søndag mod Kvissel.


0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments