
Mogens Bressay var blandt dem, der tirsdag formiddag fra hjemmet fik taget et foto af den flotte regnbue ude over Skagerrak og i forgrunden havundersøgelsesskibet Dana i Hirtshals Havn.
Man skal imidlertid ikke tro alt, hvad man hører nu om dage, noterer Allan Milton Woller som kommentar til regnbuen set ved Hirtshals Bedding. Han er nemlig blevet fortalt, at for enden af regnbuen står der en krukke med guld.
– Jeg skyndte mig derfor om bag rækværket, men der stod sgu’ bare en gammel rusten bedddingsvogn, fastslår den skuffede fotograf med et lunt glimt imellem linjerne, men smuk var regnbuen altså under alle omstændigheder.






















































