Endelig igen sejr til Vendsyssel Håndbold før kampen i Hirtshals

Torsdag aften blev det til sejr på 26-22 til Vendsyssel Håndbold mod Bjerringbro.

131

Kampens fighter hos Vendsyssel Håndbold efter sejren over Bjerringbro blev Anna Lillesø, mens Kaja Kamp blev fejret for kamp nummer 100, der blev spillet for en uge siden ude mod TØK2000.

– Tak til alle på holdet,for at fighte rigtigt godt, selvom spillet ikke rigtigt kom til at fungere. Meget vigtig sejr, i dag, over Bjerringbro. Elizabeth Nørgaard var verdensklasse i målet, Nikoline Mathilde Andersen med super redning på straffe. Kaja Kamp Nielsen kan vi altid stole på, når det spidser til og Anna Lillesø med mange fremragende mål fra fløjen, fastslår bestyrelsesformand Jens Lund Madsen.

– Natasja Øhrgaard var også sikkerheden selv fra fløjen, Sara Natalie Andersen var en forsvarsklippe, Anne Nørkjær scorer meget vigtige mål, Julie Jensen med vigtige mål i 2. Halvleg, Signe Hald gjorde det godt i begge ender, Lykke Frihauge med fremragende gennembrud og Cathrine Sylvestersen endelig på banen igen, lyder det uddybende fra Jens Lund Madsen.

På grund af en træls karantæne til træner Morten Arvidsson var det i øvrigt Sisse Bruun, som stod i spidsen sammen med holdleder Conni Nepper.

På fotoet øverst ses formand for den lokale fanklub Torben Holm Jensen ved en tidligere kamp i muntert selskab med Jens Lund Madsen. På det andet foto ses Anna Lillesø og Kaja Kamp.

Vendyssel Håndbold spiller den 19. februar kl. 15.00 hjemmekamp mod Roskilde i Hirtshals Idrætscenter.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments