En rejse tilbage i tiden

Den 31. maj kan man tage på rejse tilbage gennem tiderne. Rejsen foregår både med lokomotiv og motoriserede køretøjer.

7

Veterantræffet i Sindal har da også stolte traditioner og er blevet afholdt igennem 14 år. Med over 100 køretøjer, deriblandt biler, knallerter og motorcykler, er det nok det største veterantræf der afholdes i Nordjylland.

Der bliver lagt vægt på at fremvise en bred vifte af køretøjer, så der er noget for en hver smag. Alt lige fra motorcykler, knallerter, lastbiler, landbrugsmaskiner til biler bliver fremvist på træffet.

Det er imildertid ikke det eneste, som træffet i Sindal kan tilbyde. Muligheden for at tage rejsen med et ægte damplokomotiv er også tilstede. Toget er af modellen FJJ-34 og dette tog vil tage rejsen fra Aalborg til Sindal og retur igen. Toget stopper desuden på de mellemlæggende stationer.

Det er udstyret med tre vogne, hvilket giver plads til over 200 passagerer. Dette giver god mulighed for at tage sig en tur tilbage i tiden og opleve, hvordan togturen tog sig ud i 1916.

Denne søndag, der står i mekanikkens tegn, holder alle butikkerne åbent. Der er desuden mulighed for at købe mad og drikke fire forskellige steder. Hovedgaden og torvet er spærret for trafik, så børnene kan boltre sig imellem de mange flotte køretøjer.

Kørslen med veterantoget og udstillingen af de gamle kørertøjer arrangeres af Sindal Udviklingscenter. Sindal Udviklingscenter er en sammenslutning af Handel, Erhverv og Turisme i gammel Sindal kommune. Hele træffet er gratis for både publikum og udstillere.

Du kan læse meget mere på: gammeltog.dk  eller sindalveteran.dk

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments