En ny bydel bliver færdig i Hjørring

Nybyggeriet Downtown Apartments afslutter forvandlingen af den gamle slagterigrund i Hjørring.

3171
Lars Kjærgaard følger byggeriet af Svanepark-husene. I baggrunden skimtes Harald Nyborg-bygningen, der bliver byggeplads efter nytår.

Når et nybyggeri af lejligheder ovenpå Harald Nyborg-bygningen på Bispetorvet starter efter nytår, er det begyndelsen på afslutningen af forvandlingen af den gamle slagterigrund til en helt ny bydel i Hjørring.

Hvor slagteriet Danish Crown og Hjørring Gasværk lå tidligere, får Hjørring nu en bydel med 252 lejligheder, ældrecenter og butikstorv, skriver Claus Dindler hos Hjørring ErhvervsCenter.

Drivkraft bag de seneste byggerier, der fuldender forvandlingen, er bygmester Lars Kjærgaard. Sammen med en gruppe investorer står ham bag Svanepark 1, som er under opførelse og bliver færdig til sommer. Bygningen ligger på hjørnet af Svanelundsbakken og Gasværksvej.

Svanepark 1 består af i alt 32 lejligheder i fem etager i en blanding af andels- og ejerlejligheder.

Svanepark 2 er i gang på den anden side af Svanelundsbakken. Dette projekt har Lars Kjærgaard overdraget til Boligselskabet Nordjylland. Her bygges 25 lejelejligheder i fem etager.

Visualisering af Downtown Apartments ovenpå den eksisterende Harald Nyborg-bygning på Bispetorvet i Hjørring.

Det er første gang, Boligselskabet Nordjylland går ind i Hjørring med et større byggeri. Boligselskabet opererer fortrinsvis i mindre byer i Nordjylland.

Byggeriet ovenpå Harald Nyborg står Lars Kjærgaard og hans gruppe af investorer også bag. Det bliver med Fjordbak Byg fra Hjørring som hovedentreprenør og DS-Gruppen fra Hobro som leverandør af elementer og opførelse af råhuset.

Når bygningen står færdig, overtages den af selskabet Downtown Apartments ved Conny Lindholt, der ejer og driver Valhal Estate – et ejendomsselskab med aktiviteter i Aalborg og Hjørring.

Conny Lindholt kom i offentlighedens søgelys, da hun tidligere på året købte Tinghuset i Hjørring, som hun agter at omdanne til brug for kulturelle formål.

De 34 lejligheder i Downtown Apartments skal primært henvende sig til seniorer, og det er tanken, at byggeriet skal omfatte fælles faciliteter til gavn for ældre og eventuelt svagelige beboere.

Lars Kjærgaard har gennem den seneste halve snes været Hjørrings mest aktive private ejendomsudvikler på boligområdet. Hidtil har han primært beskæftiger sig med at bygge ejerlejligheder. Blandt de afsluttede projekter kan næves Svanehaven på Svanelundsvej, Oasen på Elsagervej samt ejerlejligheder i Christiansgade og Skolegade.

Kilde: Hjørring ErhvervsCenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments