Alt godt fra havet skal fejre Hirtshals.
Byen fejrer 100 års fødselsdag – og det har Vendsyssel Teater og Nordsøen Oceanarium valgt at fejre i fællesskab med dukketeaterforestillingen “Havfruen fra Hirtshals”.
Og her bliver der, med udgangspunkt i det, der har skabt Hirtshals, blandt andet mulighed for at møde de to hovedroller; krabben Kalle og muslingen Malte.
Gepostet von Ellings fotoside am Donnerstag, 14. März 2019
– Det var med udgangspunkt i, at naturen og havet naturligvis også skulle spille en stor rolle i det lille stykke, vi ville dedikere til Hirtshals, fortæller Jørgen Bing fra Vendsyssel Teater.
– Sådan et teaterstykke eller dukkespil som det her, det har vi nok ikke lige prøvet før. Men der kommer noget viden ud til børnene omkring livet i Nordsøen, og der er vi rigtig glade for, at vi kan være med, siger Ole Kjærsgaard Nielsen, arrangement- og sponsorchef, Nordsøen Oceanarium.
Forestillingen har premiere den 19. marts på Nordsøen Oceanarium.
Kilde: TV2 Nord.
Foto: Elling.