En dykkertur rundt om dækmolen

Hvad skal man bruge den megen Corona-fritid til? Mark tog sig lige en tur rundt om dækmolen i Hirtshals.

799

På det vestlige molehoved i Hirtshals havn sker der mange ting. Søndag mødte FlaskePostens medarbejder således en ung mand, der var ved at skifte til våddragt. Det var Mark Sølvgren fra Djursland. Han kunne – på behørig afstand – fortælle, at han havde tænkt sig at dykke en tur ved dækmolen, hvor han havde hørt, at der var mulighed for at fange en torsk eller anden fisk.

Derfor trak han i våddragt og gjorde det øvrigt udstyr klar, så han kunne begynde sin dykkertur. Mark startede i det sydvestlige hjørne, hvor strand og mole mødes. Her blev han lidt forskrækket over at se en sæl ligge på en sten.  Sælen sprang i vandet, og så kunne Mark gøre sig klar.

Så er Mark klar til at gå i vandet. Den lille flåde trækker dykkeren efter sig i vandet. Den kan rumme lidt udstyr, og den kan også bruges til at hvile sig ved, hvis det skulle blive nødvendigt.
Så går turen over til strandsiden, hvor det er muligt at komme i vandet uden de store knubs
Så er Mark snart klar. Han mangler lige at få snorkel og maske samt svømmefødder på. Det var her, der lå en sæl og hvilede sig. Den hoppede i vandet ved det mærkelige syn.
Så mangler kun svømmefødderne, og et øjeblik efter er Mark forsvundet under vandet, så man kun ser den lille flåde.

Dykkerturen gik ud til enden af dækmolen og tilbage på den østlige side, hvorefter han kravlede op på molen igen. Efterfølgende fortæller Mark, at han kun så en enkelt torsk, som han desværre ikke fik ram på med harpunen. Men en forfriskende tur var det, slutter Mark.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments