Af Michael Agerholm
Messe for Alternativ Behandling, Krop og Sjæl
Jeg har læst, at Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt har udtalt, Hvis vi ikke finder en forpagter, så lukker Vendelbohus 1. januar 2020. Hvis Hjørring Teater ikke tør at bestille forestillinger, så er det deres valg. Valg om fremtiden står mange andre virksomheder og foreninger også i. Men hvis frivillige vil drive huset, så er Vendelbohus til salg for en rimelig pris.
“Så er det deres valg” siger Bogmester Arne Boelt. Sikke en gang vrøvl. Jeg har nu i tre år arrangeret en helsemesse i Vendelbohus. Byrødderne sætter nogle vilkår op der tvinger teatret, foreninger og virksomheder (som mig) til at finde andre løsninger end Vendelbohus.
Det er ikke et valg, at vi leder efter andre løsninger, men en nødvendighed på grund af byråddets langsommelige behandling – en decideret bevist udsultning af Vendelbohus.
Så kan byrødderne jo med rette sige – der er jo ingen der booker Vendelbohus, så vi kan godt lukke huset.
Jeg vil gerne booke Vendelbohus til et arrangement i oktober 2019, og det kan jeg godt, med det forbehold at kommunen i juni 2019 siger nej tak alligevel – så hvor står jeg så.
Byråddet bør tager sig samme og træffe et valg. Enten holder de Vendelbohus åbent – eller også sætter de en lukkedato. og det skal være i en fart.
Stå ved jeres magt, kære byråd i Hjørring – træf et valg, og stå ved valget – også når der så senere er byrådsvalg med de konsekvenser det sandsynligvis får for visse levebrødspolitikkere i Hjørring kommune.
Jamen, selvfølgelig lukker Vendelbohus. Det har vi også regnet med, lige siden det blev vedtaget at opføre det nye kulturhus. Det er da klart, med det forbrug Hjørring Kommune har på alle mulige prestigebyggerier, senest en ny tribune på et stadion, der kun kan fyldes med tilskuere, så længe fodboldspillerne kan holde sig i elitedivisionen, så er der ikke råd til to kulturhuse. Og måske heller ikke behov for…
Hvad med at udleje/sælge det nye teater, måske er det lettere at indrette til noget helt andet, og så lade os beholde det gamle, stemningsfulde Vendelbohus, hvor mange, både optrædende og gæster, har nydt at komme i flere generationer.