Elitesportstræf i Hjørring Kommune

Fredag den 18. maj arrangerede Hjørring Kommunes Eliteidrætsråd endnu en gang såkaldt "Elitesportstræf" for kommunens unge sportstalenter.

47

Hjørring Kommunes Eliteidrætsråd består af de foreninger, som modtager talent- og elitestøtte fra kommunen.

Rådet mødes flere gange om året, hvor de dels diskuterer relevante emner indenfor elitesport i Hjørring Kommune, samt har etableret praktiske samarbejder på tværs af foreningerne. Elitesportstræffene er ét af resultaterne af samarbejdet, hvor unge talenter fra kommunens eliteklubber møder ligesindede sportsudøvere fra andre sportsgrene.

Sidst foregik det hos Hjørring Badminton Klub. Ca. 25 sportsudøvere var mødt op for at prøve en talenttræning indenfor badminton.

Formand for Eliteidrætsrådet, Daniel Christensen fra Bordtennisklubben B75, udtaler: “Det er skønt at se, at unge talenter fra så mange forskellige sportsgrene i Hjørring Kommune er samlet her for at spille badminton. Det er tydeligt at se, at de unge mennesker så småt er begyndt at skabe sociale relationer til hinanden”.

Der har tidligere været arrangeret Elitesportstræf hos Karateklubben Tokon, Bordtennisklubben B75, Svømmeklubben S68, Springteam Nordjylland og Hjørring Golfklub.

Næste Elitesportstræf bliver hos Fortuna Hjørring.

Daniel Christensen fortsætter: “Derudover har Elitesportstræffene og arbejdet i Eliteidrætsrådet gjort, at trænerne og lederne i kommunens klubber med elite har lært hinanden meget bedre at kende. Vi har til daglig travlt med hver vores foreninger, men heldigvis har vi i de seneste to år, hvor Eliteidrætsrådet har eksisteret, formået at samarbejde om udviklingen af elitesport i kommunen”.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments