Elever fra Tårs Skole vist rundt på Christiansborg af Orla Hav

På trods af en travl valgtid fandt den nordjyske politiker Orla Hav tid til at vise en skoleklasse fra Tårs rundt på Christiansborg

83

– Man skal vise, at man holder, hvad man lover.

Sådan lød forklaringen fra Orla Hav på, hvorfor han havde tid til at vise en nordjysk folkeskoleklasse rundt på Christiansborg i en tid, hvor andre politikere farer rundt fra det ene valgevent efter det andet.

Skoleeleverne fra Tårs skole havde planlagt besøget på Christiansborg, før der blev udskrevet valg, og de havde da også indstillet sig på, at det nok ville blive aflyst.

Men den nordjyske politiker holdt fast i sin aftale og tog eleverne med på en guidet tur rundt på Christiansborg.

Her så de Folketingets forskellige sale blandt andet samtaleværelset, der ligger imellem Folketingssalen og Landstingssalen.

Eleverne var meget begejstret for at se Christiansborg og møde Orla Hav.

– Det er meget stort og rigtig fint og der er mange spændende ting at se og nye ting, man kan lære, sagde Malene Nørgaard Elefsen.

Der er endnu ikke stemmer at hente hos eleverne for Orla Hav, men tre af pigerne afslørede, at hvis de kunne stemme i dag, så ville de stemme på Orla.

De havde nemlig også taget en kandidattest hjemmefra, som afslørede, at det var ham, de var mest enig med.

Foto: Tårs Skole.
Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments