
Hvis du har den rette sælger-DNA, er det måske lige noget for dig. Vi giver dig en grundig oplæring, som gør dig i stand til at yde vores kunder den maksimale service – også selv om grafiske produkter måske er en ny verden for dig. Vi prioriterer høj kvalitet og forståelse for vores kunders ønsker og behov.
Dine ansvarsområder og hovedopgaver:
Som salgselev gennemgår du et 2-årigt uddannelsesforløb, hvor du vil få et indgående kendskab til vores produktion og grafiske produkter. Du vil blive tilknyttet vores salgsafdeling, hvor du følger ordrerne fra tilbud til afsendelse. Som elev kommer du til at beskæftige dig med tilbud, ordrehåndtering, kundekontakt og salg. Alle opgaver løses i samarbejde med kompetente og hjælpsomme kolleger, og du får en spændende hverdag hvor dagene ikke er ens. Du får rig mulighed for at tage ansvar, og vise hvad du kan. I tæt samarbejde med det øvrige team i afdelingen sikrer du vores kunder den rigtige betjening og service.
Opgaven med internt salg omfatter bl.a. følgende elementer
– Tilbudsgivning
– Ordrebehandling
– Opfølgning på såvel tilbud som ordrer
– Sparring med vores øvrige sælgere – interne såvel som eksterne
– Fastholdelse og udbygning af relationer til kunder
Din profil og dine faglige kompetencer
Vi forventer at du som minimum har afsluttet HH, GF2/HG2, HG voksen, HGS/EUS eller EUX.
– Du har flair for IT og betragter computer som et naturligt arbejdsredskab
– Du er optaget af at kommunikere positivt, yde service og udvikle dig fagligt og menneskeligt
– Du er fagligt nysgerrig og parat til både at spørge til råds og selv tage ansvar
– Vi lægger desuden vægt på, at du som person er udadvendt, løsningsorienteret, beslutningsdygtig, vedholdende og har humor
Vi tilbyder
– Et afvekslende job
– Et godt bagland af engagerede og dygtige kolleger
– Grundig oplæring og gode udviklingsmuligheder
– En spændende og alsidig hverdag, hvor dine købmandsmæssige evner udvikles og udfordres
Din ansøgning
Har du brug for yderligere information omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte HR chef Signe Viberg Elleriis på [email protected] eller telefon 96 56 15 34.
Send din ansøgning mærket ‘Ansøgning – salgselev’ til [email protected]. Vi behandler ansøgningerne løbende med henblik på ansættelse snarest muligt.
Om Ecco Print
Ecco Print er en veldrevet og økonomisk solid moderne grafisk virksomhed beliggende i Hirtshals og beskæftiger i dag 24 medarbejdere. Opgaverne dækker hele spektret af grafiske produkter og virksomheden tilbyder grafiske totalløsninger med fokus på høj kvalitet og korte leveringstider. Læs mere om virksomheden og dens produkter på www.eccoprint.dk
Antal ledige stillinger: 1
Vigtige datoer
Offentliggjort den:
2016-09-09
Sidste dag annoncen er aktiv:
2016-10-14
Ansøgningsfrist:
2016-10-14
Ansættelsesdato:
Snarest muligt
Virksomheden tilbyder
Ansættelsesform: Fast ansættelse
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Kontaktpersoner
HR Chef Signe Viberg Elleriis
96561534 (Arbejde direkte)
[email protected]
Arbejdsgiver
ECCO PRINT A/S
Dalsagervej 10
9850 Hirtshals
E-mail: [email protected]
(Arbejdspladsen ligger i Hjørring kommune)
Ansøgning
søg skriftligt
Annonce ID
4279811
Kilde: Jobindex.dk