Elegant modeshow hos Teglgaarden i Lønstrup

Modeshowet med det smarte tøj blev afholdt i forbindelse med 12 års fødselsdagen hos butikken Teglgaarden i Lønstrup.

568

Klokken 14 lørdag bød Celine velkommen til 12 års fødselsdagsfest og stort modeshow hos Teglgaarden i Lønstrup.

Husmodellerne viste det lækreste tøj frem fra blandt andet Hofmann Copenhagen, YAS, Sofie Schnoor, Lollys Laundry, Love & Divine.

Der blev vist forskellige kjoler og bukser samt skjorter og tilbehør til håret. Alle modellerne viste først et gå i byen sæt og derefter det samme sæt stylet ned og vist med trøjer og sveater. Mange af de forskellige sæt bar præg af de skønne efterårsfarver.

Undervejs fik alle deltagere gaver. Blandt de største gevinster i den forbindelse var en smuk jakke fra Hoffmann. Ligesom de andre gaver var fra de forskellige firmaer, som er repræsenteret i forretningen.

Håret på modellerne var blandt andet sat af Anita fra Salon Simone i Hjørring. Hun viste også rigtig mange fif til at bruge spænderne fra butikken.

Anita havde i dagens anledning lavet et fint tilbud hos Salon Simon på en klipning eller hårfarve og en gratis hårshampoo til værdi af 169 kroner

Da det elegante show sluttede, blev der stillet kaffe, kagemand og lækre kager frem, som de deltagende kunne forsyne sig med. Samtidig kunne man shoppe og få 25 procent rabat.

En rigtig god eftermiddag med masser af ny inspiration. Et stort tillykke til Teglgaarden!


0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments