
Da den lokale netavis tidligere på året annoncerede besøget i Hirtshals, gik der rygter om, at dyrene blev mishandlet i Cirkus Trapez.
Blandt kritikerne af overhovedet at bruge dyr i cirkus er danske Kira Eggers. I modsætning til Danmark er der forbud mod det i Holland, Slovenien, Bolivia, Peru, Grækenland, Paraguay og Colombia.
Den kritik og debat skal vi ikke gøre os kloge på, men vil begrænse os til at notere, at dyrene i almindelighed og i særdeleshed elefanten så ud til denne søndag at trives, da de opholdt sig på Cirkuspladsen.
Elefanten blev plejet og passet efter alle cirkuskunstens regler og bidrog sammen med artisternes forestilling under alle omstændigheder til, at det fortsat giver mening med Cirkuspladsen i Hirtshals.
Mandag den 3. juli kl. 19.00 er der forestilling på Markedspladsen i Tversted.
Link til tidligere artikel: Cirkus Trapez kommer til Hirtshals
Tjek hele programmet og bestil billet her: Cirkus Trapez
Foto: Torben Elling.