
Randers Regnskov havde medbragt en elefant til Naturmødet. Naturligvis ikke en levende en af slagsen, men en model i naturlig størrelse.
Synet af denne lidt usædvanlige last fik flere bilister til at alarmere ordensmagten, så deres chauffør blev stoppet ikke bare én, men to gange af to forskellige patruljer.
Alt var dog i den skønneste orden og elefanten var sikret på traileren efter alle lovens retningslinjer, så både chauffør og elefant kom sikkert hjem.
Kilde: Randers Regnskov.