Efterskoler sætter rekord og runder 30.000 elever for første gang nogensinde

De 240 danske efterskoler har efter sommerferien budt velkommen til samlet set 30.069 elever - og det er en ny rekord.

177
Glade elever fra Horne Efterskole. Foto: Arkiv.

Det er populært som aldrig før at tage på efterskole. Det viser efterskolerens egen opgørelse over elevtallet et par uger inde i det nye skoleår.

30.069 elever er nemlig startet på en af de mange efterskoler i 8., 9. eller 10. klasse og det er første nogensinde i efterskolernes historie at elevtallet kommer runder 30.000 elever.

– Det er tal, der gør mig både stolt og meget glad. At så mange unge og deres forældre prioriterer et år med fællesskab og faglig fordybelse er en stor tillidserklæring til alt det, vi arbejder med på efterskolerne, udtaler Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne – det tidligere Efterskoleforeningen.

Flere elever i 10. klasse

Det er specielt 10. klasse, der tiltrækker de unge. Her er der efter sommerferien startet 21.141 elever mod 19.279 elever sidste år – det vil sige en stigning på lige knap 2000 elever.

– Jeg synes, at det vidner om stor efterspørgsel efter 10. klasse på et tidspunkt, hvor der har været debat om 10. klasses udformning i fremtiden, udtaler Torben Vind Rasmussen i pressemeddelelsen med henvisning til at den tidligere regering nedsatte et udvalg, der skulle komme med anbefalinger til hvordan man kunne erhvervsrette 10. klasse.

Status quo i Nordjylland

Opdelt på regioner ser man udsving i elevtallet – og i stigningen på elevtallet. Størst er den for de sjællandske efterskoler som har oplevet en stigning på 275 elever, svarende til 4,8 procent flere elever.

De nordjyske efterskoler har optaget ni elever mindre end sidste år – det svarer til en tilbagegang på beskedne 0,3 procent.

Sigter bredere

Trods den lille tilbagegang er de nordjyske efterskoler klar over at de har godt fat i de unge – og at det skyldes en ændret tilgang til det at være efterskole.

– Hvor det tidligere var sådan, at man enten skulle fejle noget eller være en dygtig gymnast, var der nogen, der troede, hvis ikke man kendte til efterskoler så er det ikke sådan i dag. Jeg tror ikke, at man kan møde mange familier, der ikke ved, hvad en efterskole er, og at vi kan noget forskelligt alle efterskoler i landet, så der er en efterskole til alle, udtalte den nordjyske regionsformand for Efterskoleforeningen Ann Marika Leth Klinge i starten af august til TV2 Nord.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments