En 70-årig kvinde fra Hirtshals, der blev efterlyst mandag aften, er fundet i god behold.
Den 70-årige kvinde forlod sit hjem mandag aften, og pårørende og politiet frygtede for kvindens helbred, da hun lider af demens.
Hun blev sent mandag aften fundet i god behold af en årvågen patrulje, der spottede den 70-årige kvinde, der befandt sig i Aalborg.
Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Den 70-årige kvinde blev fundet omkring midnat og er nu blevet kørt hjem til sin bopæl i Hirtshals igen af patruljen, der fandt hende.
Kilde: TV2 Nord.
Link til tidligere artikel
Nordjyllands Politi efterlyser bortgået kvinde fra Hirtshals