Efterlysning: Tilskuere til superligafodbold

Der ér god grund til at komme på stadion. De tre seneste gange, Vendsyssel FF har mødt Sydvestjyderne, er det blev til sejre.

471

Efter landskampspause er det atter tid til Superligafodbold på Nord Energi Arena i Hjørring søndag klokken 12, hvor Esbjerg stiller klar til kamp mod Vendsyssel FF.

Du kan allerede nu købe billetter til kampen på shop.vendsysselff.dk, og der er brug for dig.

Tilskuere nok er en mangelvare i årets superliga således også til Vendsyssel FF’s kampe. Efter den flotte oprykning til landets bedste fodboldrække og nogle kampe med mange tilskuere i Hjørring, er opbakningen skrumpet til omkring 1600 per kamp.

I gennemsnit har 3.070 tilskuere overværet de otte superligakampe i Hjørring:
15. juli 2018: Vendsyssel FF – OB  3.084 tilskuere
6. august 2018: VFF – AaB  6.415 tilskuere – fuldt hus
10. august 2018: VFF – Vejle  2.738 tilskuere
26. august 2018: VFF – Brøndy  5.162 tilskuere
16. september 2018: VFF – Hobro  1.868 tilskuere
30. september 2018: VFF – FCK  2.554 tilskuere
21. oktober 2018: VFF – Horsens  1.618 tilskuere
2. november 2018: VFF – SønderjyskE  1.304 tilskuere
25. november 2018: VFF – Esbjerg ?

På udebane har i gennemsnit 4.201 tilskuere overværet de otte kampe. Med andre ord har der i gennemsnit været 3.636 tilskuere til de 16 kampe, Vendsyssel FF har spillet i klubbens første sæson i Superligaen.

Samlet har 58.168 tilskuere set Vendsyssel FF spiller superligabold. Kun Hobro har færre – nemlig 52.702 tilskuere og et gennemsnit på 3.294 tilskuere per kamp.

I toppen er Brøndby med i alt 216.687 tilskuere og et gennemsnit på 13.543 i de 16 kampe ude og hjemme. FC København har 200.566 tilskuere og et gennemsnit på 12.535 tilskuere. Du kan se meget mere superliga-statistik.

Det burde komme mange flere på stadion i Hjørring, for superligafodbold i Hjørring er god underholdning, og vi vil vel alle også gerne bakke den lokale fodboldvirksomhed op på det kommunale stadion.

Der ér god grund til at komme på stadion. De tre seneste gange, Vendsyssel FF har mødt Sydvestjyderne, er det blev til sejre. I denne sæsons 2. spillerunde slog Vendsyssel FF Esbjerg fB 3-2 på Blue Water Arena i Esbjerg.

Vendelboerne vandt også 3-2 i foråret på Nord Energi Arena, da begge hold spillede i NordicBet Ligaen.

Esbjerg rykkede som Vendsyssel FF op til denne sæson, og søndagens modstander har gjort et flot med en placering som nummer tre med 25 point for 16 kampe. Vendsyssel FF er tredjesidst og nummer 12 med 15 point for 16 kampe – det samme som Vejle og Hobro, der bunder rækken.

“Så ta’ naboen, kammeraten eller den bedre halvdel under armen, og trop op på Nord Energi Arena på søndag”, lyder det fra Vendsyssel FF, og opfordringen er hermed givet videre.

Kampen sendes ganske vist også på TV3 Max, men fodbold skal ses i live. Du kan få meget mere at vide om superligaen.

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Arne Hansen
5 år siden

Manglende tilskuerinteresse…?? Hmmm det var der ingen der havde gætte på forhånd. Nu har vi så snart et dyrt nyt stadion til et hold i 1. Division i 2019!

Så skal der nok også snart lukkes endnu et par plejehjem eller et par skoler, så HI kan få endnu et kommunalt tilskud. Der skal jo være råd til alle de udenbys eller udenlandske spillere, når tilskuerne udebliver. Det er bedre de svage får sparket og tvunget ud af deres boliger, så borgmesteren kan få branded sin “dejlige Hjørring”.

Sylvia
5 år siden
Reply to  Arne Hansen

Stop nu med at sammenligne pærer med bananer

Arne Hansen
5 år siden
Reply to  Sylvia

Hvorfor I himlens navn skulle jeg det. Jeg har min mening, du har din. Så vidt jeg ved er der ytringsfrihed i dette land. Fordi du Sylvia – måske synes at mursten på Hjørring Stadion er bedre end de bløde “værdier” som hvor børn og gamle rammes hård af politikernes nedskæringspolitik og hvor gamle og svage mennesker tvinges væk fra der nærmiljø ved lukning af plejehjem. Er jo dit valg. Når alt kommer til alt er det vel hvordan skattekronerne bruges, som er spørgsmålet her. Jeg fortrækker nærhed og bløde værdier. Så der er liv i HELE kommunen og ikke kun “hovedstaden Hjørring”. Du og visse andre foretrækker åbenbart prestigebyggerier og mursten, så borgmesteren kan få endnu et stort monument i “hans regeringstid”. Så kan du kalde det pærer og bananer. I don’t care AT ALL.

Og det skulle ikke undre mig om ikke der er endnu et stort prestige Ældrecenterprojekt på vej i Hjørring eller måske Sindal. Så kan endnu flere gamle og svage mennesker i fx. Bindslev og Tversted godt begynde at ryste i bukserne. Hvor de tvinges til at flytte væk fra deres egen by. Just wait and see.

Vi kan jo også vende weekendens tilskuertal på Hjørring stadion som var kun ca. 1000 mennesker. Et tal som har været stødt faldende i takt med resultaterne, samt det laveste i Superligaen i denne runde. Det på trods af stærkt nedsatte billetpriser og diverse opråb om flere tilskuere som ovenstående artikel fx. beder om.