Torsdag den 16. oktober kl. 11.00-15.30 kan du blandt andet lave drømmefangere, indianerbånd med fjer, flotte ophæng med kartofler, som snurrer rundt, eller hvad med at lave din helt egen Mr. Potato Head fra Toy Story af en rigtig kartoffel?
Vi må jo ikke glemme, at efterårsferien i gamle dage hed kartoffelferie og ikke blev brugt til at slappe af i, men som en tid, hvor der skulle tages kartofler op. I museumshaven er der mulighed for at lave roelygter – her skal du måske have en voksen med til at hjælpe dig.
Der er hele dagen gratis adgang til museet. Materialeprisen for børn er på 20 kr., og hvis de voksne skal have lavet bjesk, så koster det som altid 30 kr.
Tid: kl. 11.00-15.30
Sted: Hirtshals Museum, Sophus Thomsensgade 6, 9850 Hirtshals
Pris: Gratis adgang til museet. 20 kr. til dækning af materialer pr. barn. Hvis man skal have lavet bjesk, koster en entrébillet som altid 30 kr.