E-sport på Hjørring Gymnasium

E-sport som individuelt aktivitet på Hjørring Gymnasium.

140

Af Alberte Kongsbak Eriksen
2. C på Hjørring Gymnasium

På Hjørring Gymnasium afholdes hvert år individuelle forløb på de forskellige årgange, hvor man efter valg af forløb bliver inddelt på kryds af årgangene. I år kunne vi vælge E-sport som individuel aktivitet. Det var en populær aktivitet, som næsten 100 elever havde fundet interessant.

Aftenen foregik med en opstart af computere og andre skærme, hvorefter vi hurtigt blev kastet ud i et kort foredrag med en fastansat fra DGI, om E-sport, som har udviklet sig fra fritidsaktivitet til et fast arbejde. Her fik vi understreget, at man ikke behøver at være en erfaren og seriøs gamer, men Esport handler om fællesskab og forbedring af sit spil.

Herefter gik spilleaftenen i gang. Der blev spillet alt lige fra CSGO, Fortnite, Call of Duty, FIFA og lol til Nintendo og sims. Der blev selvfølgelig også afholdt turneringer, som var for de mere seriøse og erfarende gamere.

Aftenen var underholdende selv for pigerne, som os, der godt kan lide sims, men også for de seriøse gamere, som medbragte de helt store skærme og gamercomputere, som aftenen egentlig var målrettet til. En overraskelse var dog det stærke fremmøde af pigerne, som også var åbne for at afprøve aktiviteten, og få et indtryk af gamer-verdenen.

Selvom det var en aften fuld af gaming og skærme, formåede de fleste at skabe et sammenhold og en hyggelig stemning i løb. Der blev spist pizza, Mac Donalds, slik, rugbrød og vi må selvfølgelig ikke glemme de mange energidrikke.

Vi kan kun anbefale at vælge dette som individuel forløb i fremtiden – selv for dem, der ikke har de store erfaringer indenfor gaming.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments