Dyr & Grej i Hjørring bliver
den 26. marts til Guld & Rod

Standholderne er bedt om at pakke deres ting ned i denne uge fra torsdag til søndag. Der vil være bemanding begge steder. Den nye butik åbner den 26. marts.

383

Guld & Rod i Hjørring åbner i de nye lokaler på adressen Farøvej 1 A. i Hjørring mandag den 26. marts og holder reception tirsdag den 3. april klokken 12 – 16.

– Vi byder denne dag på mad og lidt underholdning. Kom og nyd din dag her hos os, alle er velkomne, siger Per Harboe, der ejer Guld & Rod i Hjørring.

Der er stadig åbent med ekstra gode tilbud i anledning af flytteriet i de nuværende lokaler på adressen Barfoedsvej 1 i Hjørring, og samtidig arbejdes der intenst på at gøre de nye lokaler klar.

Standholderne er bedt om at pakke deres ting ned i denne uge fra torsdag til søndag. Der vil være bemanding begge steder. Den nye butik åbner den 26. marts.

Det er samme lokaler, som tidligere husede Dyr & Grej, der har gennemgået en omfattende renovering og klargøring til de mange lopper.

Guld & Rod er en blanding af både loppemarked, genbrugsmarked, kræmmermarked, retro-butik og meget, meget mere. Købere og sælgere kommer fra hele Nordjylland.

De første varer er flyttet ind i de nye lokaler…

Der bliver som i de gamle lokaler plads til cirka 250 stande i de nye lokaler, hvor der også bliver lokaler udelukkende til tøj og til møbler. Du kan følge med via Guld & Rod’s annoncebanner på FlaskePosten.nu – klik på det og du er der…

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments