Guld & Rod i Hjørring åbner i de nye lokaler på adressen Farøvej 1 A. i Hjørring mandag den 26. marts og holder reception tirsdag den 3. april klokken 12 – 16.
– Vi byder denne dag på mad og lidt underholdning. Kom og nyd din dag her hos os, alle er velkomne, siger Per Harboe, der ejer Guld & Rod i Hjørring.
Der er stadig åbent med ekstra gode tilbud i anledning af flytteriet i de nuværende lokaler på adressen Barfoedsvej 1 i Hjørring, og samtidig arbejdes der intenst på at gøre de nye lokaler klar.
Standholderne er bedt om at pakke deres ting ned i denne uge fra torsdag til søndag. Der vil være bemanding begge steder. Den nye butik åbner den 26. marts.
Det er samme lokaler, som tidligere husede Dyr & Grej, der har gennemgået en omfattende renovering og klargøring til de mange lopper.
Guld & Rod er en blanding af både loppemarked, genbrugsmarked, kræmmermarked, retro-butik og meget, meget mere. Købere og sælgere kommer fra hele Nordjylland.
Der bliver som i de gamle lokaler plads til cirka 250 stande i de nye lokaler, hvor der også bliver lokaler udelukkende til tøj og til møbler. Du kan følge med via Guld & Rod’s annoncebanner på FlaskePosten.nu – klik på det og du er der…