Dyden går amok hos de gale i Hirtshals

Knud Poulsens roman "Dyden går amok" foregår i Hu, som siges i virkeligheden at være Hirtshals. Hvorvidt det har noget på sig, kan man selv vurdere ved at se filmatiseringen søndag aften kl. 23.45 på TV2 Charlie.

932

På Jyllands nakke ud mod havet ligger Hu. Gemt bag fygende klitter og overdøvet af havets torden. Her bor angiveligt de gale – en forblæst fiskerbefolkning, der er optaget af at fravriste det brølende hav dets karrige udbytte.

Monni er stedets ubestridte hersker. Han elsker sit fædreland, men er stærkt engelsk orienteret – kort sagt en “gentleman”. Bette Ivar viser sin kone Mille, at han er mand i sit eget hus ved at tisse i komfuret.

Herefter kaldes han kun for “Komfuret”. Niels erklærer Bertha sin kærlighed. De er begge ombord på den kutter, hvor de begge arbejder. Hun siger nej til hans frieri, hvilket får Niels til at gå amok. Han smider fisk og garn udenbords. Han vil have nogen at fange sin fisk til.

En sådan galskab kan hun ikke stå for. Denne galskab får konsekvenser for det lille fiskerleje. Stationsforstanderens kone forlanger af sin mand, at han jager hende i klitterne om natten uden en trævl på kroppen. Her til dette gale samfund ankommer en dag 3 fortravlede københavnere: Magister Edward, højesteretssagfører Niels Aage – (kaldet N.Å.) og grosserer Joachim.

Joachim har købt en jagt i Hu. De har alle tre et eller andet som tynger sindet. Ikke det helt store, men nok til at pine en mand. Vel indlogeret på kroen slår de 3 sig ned ved “bestyrelsesbordet” i krostuen. Da stamgæsterne dukker op, starter problemerne. Servitricen Anna undskylder overfor Monni, at hun ikke har kunnet forhindre dette.

Efter en del misforståelser bliver mødet mellem fiskerne og københavnerne ret så fugtigt og saftigt. Det går dog værst ud over stakkels Edward, som, efter at blive leet ud, forlader selskabet. Han får dog revanche, idet han opnår en tete a tete med Anna. Ved et uheld går Joachims gevær af på hans værelse og politiet tilkaldes til kroen. Overbetjent Dørup arresterer Joachim. Pastor Deje besøger ham i hans celle, hvor Joachim betror sig til ham.

I København læser fruerne Ina, Edwards kone, Joachims kone Andrea og Karen, Niels Åges kone, om mændenes eskapader i det jyske, og de beslutter at tage derop, for de har også problemer på hjemmefronten.

Hvordan mon det spænder af? Og hedder Hu i virkeligheden Hirtshals. Det kan man selv vurdere ved at se den gamle danske film kl. 23.45 på TV2 Charlie.


Kilde: Danske Film.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments