
Den spritnye og 120 kvadratmeter store malerhal står nu klar hos Duusgaard Coating på Hirtshals Havn, oplyser Metal Supply.
– Malerkabinen er opført, så den kan deles på midten og dermed kan køres som to separate kabiner på 2×60 kvadratmeter. Det er selvfølgelig noget, vi har lavet for at forbedre fleksibiliteten i vores arbejde og dermed bedre kunne servicere vores kunder inden for marine og offshore, forklarer direktør Thomas Rottbøll fra Duusgaard Coating til Metal Supply.
Duusgaard Coating er specialiseret i overfladebehandling af marinefartøjer, men investeringen i en sandblæsehal i 2009 betød, at flere kunder fra industrien og offshore-sektoren er kommet til. Den nye malerhal er en logisk viderebygning.
Læs hele artiklen her hos Metal Supply: Duusgaard Coating opruster
Foto: Duusgaard Coating.