Jeg havde lige et ærinde i Hjørring og kom til at nævne, at jeg kørte via Tornby fra Fyrklit.
Kaffedåsen var næsten tom, så …jow, jow..jeg skal alligevel have bensin på, så jeg går lige ind…
Længere kom jeg ikke…Ikke et ondt ord om DagliBrugsen i Tornby og deres kaffe, men det var så ikke der, kaffen skulle købes.
Der er meget, livet er for kort til. Dårlig kaffe er jo smag og behag, og af en eller grund kom jeg til at tænke på min barndoms kogekone…
Mine bedsteforældre havde en gård i Sørig Enge lige øst for Tuen Forsamlingshus, og en gang imellem – når der skulle være mere end de sædvanlige 20 til søndagsmiddagen – så dukkede den lokale kogekone op. Et festfyrværkeri af mad og humør, og når talen kom til kaffen, så var hendes bud: Den bedste kaffe var halvt af Brugsens og halvt af Tjømajs…
I mange år betragtede jeg det bare som et faktum, men en dag i en moden alder gik det op for mig, at også en kogekone skal overleve mellem politisk korrekte holdninger…
Om lidt er kaffen klar…
Jeg garanterer ikke, at kaffen fra Tornby Gl. Købmandsgaard er verdens bedste (efter sigende er det fineste, man kan få, en bønne, der har været gennem tarmsystemet på en …elefant, krodille, flodhest?…jeg lever fint uden), men god er den, og alene det er jo nok til at gå ind og kigge nærmere på dette fænomen, som sælges på en lokation med en god historisk baggrund.
Mere om Tornby Gl. Købmandsgaard ved en anden lejlighed. Lige nu vil jeg bare læne mig tilbage og nyde kaffen, mens jeg tænker med en vis forundring…hvordan pokker kan de på frivillig basis holde gang i den butik – hele året – hver dag – 12.30 til 17…?
De sælger også andet end kaffe og stedet har fine oplevelser at byde på, men alligevel – flot er det..at være der hele året..super og godt at vide, når man lige har et ærinde i Hjørring…
En butik med mange år på bagen må følge med tiden…ihvertfald husker jeg ikke, at købmanden i Sørig i min barndom havde lige disse varer på hylderne…
Foto: Torben Elling.
