DTU Aqua deltog aktivt på Naturmødet 2017 med en stor stand, hvor forskere fra Danmarks Tekniske Universitet fortalte om selektive fiskeredskaber, sælsikre torsketejner og over til dynamiske havkort samt et foredrag om det rekreative fiskeris betydning for fiskebestandenes tilstand samt meget meget mere.
Som fornemt besøg på standen, kom Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen lige forbi og kiggede indenfor i DTU Aquas stand og fik sig en snak om sælsikre fiskeredskaber med projektleder Lotte Kindt-Larsen.
Lotte Kindt-Larsen får tit stillet spørgsmålet, »Kan de også fange fisk«? Hvilket selvfølgelig er et meget centralt spørgsmål, når man arbejder med udvikling af sælsikre redskaber. Foreløbige resultater fra et DTU Aqua-projektet viser dog, at tejner ved Bornholm, under forsøgsfiskeriet efter torsk med tejner, viste gode takter. En tejne havde på den bedste dag en fangst på 9,9 kg, og lidt mindre 2,4 kg på de dårligste dage. Læs mere om projektet Seal-Safe på fisker-forsker.dk.
Det rekreative fiskeris betydning for fiskebestandene
Fiskeribiolog Hans Jakob Olesen, DTU Aqua stod klar til at snakke med lyst- og fritidsfiskere og andre interesserede om det rekreative fiskeris betydning for fiskebestandene. Her var det store spørgsmål om det rekreative fiskeri kun er en dråbe i havet, eller om det spiller en rolle for bestandenes udvikling? DTU biologen Hans Jakob Olesen holdt også oplæg på en af Naturmødets scener, hvor han blandt andet fortalte om baggrunden for REKREA-projektet, som han er projektleder for. REKREA-projektet undersøger, hvordan man bedst opgør fangsterne i lyst- og fritidsfiskeriet. Målet er at forbedre den biologiske rådgivning og dermed forvaltningen af fiskebestandene. Læs mere om projektet på rekrea-fisk.dk.
Tabte garn og net
Spøgelsesnet der af en eller anden årsag er blevet tilbage i havet, efter fiskerne har forladt pladsen, får i stadig stigende grad opmærksomhed i disse år og det var da også et emne på DTU Aquas stand. Her fortalte seniorforsker Finn Larsen om de mistede og tabte garn og net, der fisker videre og desværre både fanger fisk, fugle og havpattedyr til ingen verdens nytte.
Den elektroniske vej til bedre fiskeri
Seniorforsker Niels Gerner Andersen, DTU Aqua demonstrerede og viste det sidste nye indenfor dynamiske og brugerstyrede havkort. Elektronik der skal hjælpe fiskerne med at finde tobis- og brislingestimerne. Havkortene indeholder både oplysninger om vejr, vind og hydrografi samt bundforhold, tilgængelig fiskeføde og tidligere fangster. Kortene er under udvikling i projektet GUDP-VIND. Læs mere om GUDP-VIND-projektet på fisker-forsker.dk.
Ud over de dynamiske havkort præsenterede professor Henrik Mosegaard, DTU Aqua også et andet af sine projekter på Naturmødet. Projektet skal understøtte et bæredygtigt hesterejefiskeri i Nordsøen. Derudover præsenterede seniorforsker Ludvig Ahm Krag og resten af DTU Aquas fiskeriteknologigruppe, forskning i selektive fiskeredskaber, hvor formålet var at fremme det bæredygtige fiskeri ved at øge effektiviteten og mindske udsmidet. Endvidere sluttede forsker Junita Karlsen af med en demonstration af en kasse til opbevaring af levende jomfruhummere.
Flere af DTU Aquas fiskeriteknologer har været involveret i dette projekt, som har til formål at undersøge mulighederne for at sortere jomfruhummer af bedste kvalitet, direkte ned i en særlig kasse, hvorefter de levende jomfruhummer eksporteres direkte til de sydeuropæiske markeder, hvor de i givet fald vil indbringe i noget højere pris.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kiggede indenfor i DTU Aquas stand og fik en snak med postdoc Lotte Kindt-Larsen om sælsikre fiskeredskaber.
Kan de også fange fisk? Det er centralt spørgsmål i udviklingen af sælsikre redskaber. Foreløbige resultater fra et DTU Aqua-projekt, som har undersøgt fiskeri efter torsk med tejner ved Bornholm, viser en fangst på 9,9 kg pr. tejne pr. dag, når det går allerbedst. Læs mere om projektet Seal-Safe på fisker-forsker.dk.
Fiskeribiolog Hans Jakob Olesen, DTU Aqua stod klar til at snakke med lyst- og fritidsfiskere og andre interesserede om det rekreative fiskeris betydning for fiskebestandene. Er det rekreative fiskeri en dråbe i havet, eller spiller det faktisk en rolle for bestandenes udvikling?
Hans Jakob Olesen holdt også oplæg på en af Naturmødets scener, hvor han blandt andet fortalte om baggrunden for REKREA-projektet, som han er projektleder for. REKREA-projektet undersøger, hvordan man bedst opgør fangsterne i lyst- og fritidsfiskeriet. Målet er at forbedre den biologiske rådgivning og dermed forvaltningen af fiskebestandene. Læs mere om projektet på rekrea-fisk.dk.
Spøgelsesnet får stigende opmærksomhed i disse år og var også et emne på DTU Aquas stand. Seniorforsker Finn Larsen fortalte om de tabte garn og net, der fisker videre og både fanger fisk, fugle og havpattedyr til ingen nytte.
Seniorforsker Niels Gerner Andersen, DTU Aqua demonstrerede dynamiske og brugerstyrede havkort, der skal hjælpe fiskerne med at finde tobis- og brislingestimerne. Kortene indeholder oplysninger om vejr, vind, hydrografi, bundforhold, tilgængelig fiskeføde og tidligere fangster. Kortene er under udvikling i projektet GUDP-VIND. Læs mere om GUDP-VIND-projektet på fisker-forsker.dk.
Industrifiskene tobis og brisling kender vi ikke fra fiskehandleren og spisebordet, så DTU Aqua havde taget nogle prøver indsamlet i forbindelse med overvågningen af fiskebestandene med.
Ud over de dynamiske havkort præsenterede professor Henrik Mosegaard, DTU Aqua også et andet af sine projekter på Naturmødet. Projektet skal understøtte et bæredygtigt hesterejefiskeri i Nordsøen.
Seniorforsker Ludvig Ahm Krag og resten af DTU Aquas fiskeriteknologigruppe præsenterede forskningen i selektive fiskeredskaber på DTU Aquas stand. Formålet er at fremme et bæredygtigt fiskeri ved at øge effektiviteten og mindske udsmidet.
Forsker Junita Karlsen demonstrerer på billedet en kasse til opbevaring af levende jomfruhummere. DTU Aquas fiskeriteknologer har været involveret i et projekt, som undersøgte mulighederne for at sortere jomfruhummer af særlig fin kvalitet direkte ned i kassen og transportere dem levende til markederne sydpå for at opnå en højere pris.
Studiesekretær Christine Hastrup, DTU Aqua fortalte om kandidatuddannelsen i akvatisk videnskab og teknologi, som kombinerer biologi og ingeniørvidenskab.
Kilde: DTU og FiskerForum.
Foto: Helle Sørensen.
