Drømmen om Tversted

Drømmen handler om Tversted som aktivt landsbyfællesskab med fokus på FN’s 17 verdensmål.

441

Tversted er verdensmålslandsby med fokus på det aktive fællesskab. 75 borgere har i hele 2019 arbejdet med en fælles vision for Tversted – Drømmen om Tversted.

Det har resulteret i en lang række spændende projekter, der alle skal være med til at sikre en bæredygtig udvikling for byen. Tversted skal forblive et levende og spændende lokalsamfund hvor fællesskabet trives.

Projekterne dækker bredt med fokus på bl.a. det fysiske og sociale miljø, erhverv, turisme og naturen. Alle projekter og deres realisering er bundet op på verdensmålene ligesom de bygger Tversteds fælles værdier som er Natur/ Ro/ Åbne fællesskaber/ Bæredygtig autensitet/ Kultur og Outdoor.

Drømmen om Tversted er nu klar til at gå fra idefase til realiseringsfase og der er plads til, at mange flere borgere tager aktivt del i arbejdet. Nogle af projekterne kan realiseres her og nu og andre vil blive realiseret over de næste år. Den videre udvikling og realisering varetages af forskellige arbejdsgrupper, hvor alle har mulighed for at deltage og dermed præge resultaterne.

Projekterne er samlet i et visionskatalog der er husstandsomdelt sammen med en invitation til borgermøde den 17. marts kl. 19.00 på Klitgården i Tversted. Her vil der være en lille fernisering af kataloget, en kort præsentation af projekterne og mulighed for at koble sig på lige præcis det projekt man brænder for.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments