
Bøf, Bio og Bøn er et tilbud i Hirtshals Sogn. Det dækker over et godt måltid mad, en god film med efterfølgende debat og en kort afslutning med bøn, hvor filmens tema sættes ind i lyset af et centralt begreb i den kristne tro.
Prisen for at deltage i Bøf, Bio og Bøn er 50 kr. Filmene vil oftest ikke være velegnede for børn under 15 år. Det samme gælder derfor også Drengen i den stribede pyjamas med originaltitlen The Boy in the Striped Pajamas, som oprindeligt er en roman fra 2004 skrevet af den irske forfatter John Boyne.
Romanen handler om drengen Bruno på 8 år, der er søn af en lejrkommandant i en tysk koncentrationslejr under 2. Verdenskrig, samt hans hemmelige venskab med en jødisk dreng på den anden side af pigtråden.
Romanen blev i 2008 filmatiseret med samme titel. Det er denne gribende film om venskab, menneskesyn og kynisme, som onsdag den 13. april vises kl. 18.00 i Hirtshals Kirkecenter.
Tilmelding senest tirsdag den 12. april kl. 12.00.
Fakta
Titel: “Drengen i den stribede pyjamas”
Originaltitel: “The Boy in the Striped Pyjamas”
USA/Storbritannien 2008
Instruktion: Mark Herman
Manuskript: Mark Herman (baseret på John Boynes roman af samme navn)
Distribution: Walt Disney Studios Motion Picture/Sony Pictures Releasing
Længde: 93 minutter Medierådets vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Medvirkende:
Bruno: Asa Butterfield
Gretel: Amber Beattie
Mor: Vera Farmiga
Far: David Thewlis
Shmuel: Jack Scanlon