Normalt skal der store sten og enorme mængder sand til for at beskytte vestkystens skrænter og klitter mod havets bølger. Men ud for den lille kystby Nr. Lyngby har man nu fundet et alternativ, der både er billigere og mere miljøvenligt, skriver DR.
– Havet derude bringer en masse sand ind, og det, vores bundter gør, er, at det fanger sandet, og når bølgerne så vil retur og trække sandet med ud igen, så kan de ikke det, fordi de skal igennem hele det her pilefilter, forklarer Johannes Falk, som er direktør i Pilebyg.
Metoden koster ifølge Johannes Falk kun en tredjedel eller en fjerdedel af kystsikring med sten, og så er den mere miljøvenlig, fordi man ikke skal fragte sand og sten over store afstande, noterer altså DR.
Læs hele artiklen her: Billigere og bedre for klimaet
Det er noget forfærdeligt vrøvl der står i artiklen…..Normalt skal der store sten og enorme mængder sand til for at beskytte vestkystens skrænter og klitter mod havets bølger.
Det der her sker nu som et forsøg med pileflet er 50 – 70 år gamle metoder som bare er gået i glemmebogen efter at ingeniører er kommet til at styre de begivenheder.
Da jeg var med til at holde klitten vedlige i Vrensted kommune for mere end 50 år siden lagde klitten til med omkring en meter om året, da vi brugte nogle gammelkendte metoder som Vesterhavet ikke havde kræfter til at smadre.
Men helt galt gik det da Kystdirektoratet og Hjørring kommune med deres kloge og forlæste mennesker skulle og ville bestemme hvad der skete på den kyststrækning.