Dette års overskud hos Lions blev på kr. 8.965. Hos DBO er man meget taknemmelige for donationen, idet beløbet bliver brugt til diverse aktiviteter og hygge for kvinder, der er eller har været ramt af kræft.
Kvindemotionen foregår den første søndag i oktober, hvor man går eller løber 4 til 10 km, hvor det ikke gælder om at komme først, men om at hygge sig. Efter turen står Lions pigerne klar med kaffe, hjemmebagte boller, kager, frugt og vand, og så hygges der
i Spejderhytten på Skrænten.
I år deltog cirka 150 kvinder.