Dommerne afsløret til Local Cooking ved Hirtshals Fiskefestival 2019

Kokkekonkurrencen Local Cooking foregår torsdag den 1. august under Hirtshals Fiskefestival.

511

Ved Local Cooking under Hirtshals Fiskefestival dyster 10 nordjyske restauranter om at lave den bedste ret med mørksej. De repræsenterer eliten af restauranter i Nordjylland.

Dygtige kokke fortjener desuden gode og engagerede dommere, hvilket man må vi sige, at arrangørerne har fået. Deres dommerpanel består af både gamle kendinge og nye folk. Alle sammen gode folk, der både kan underholde publikum og i den grad kan stille skarpt på deltagernes bud på den bedste ret med mørksej.

Dommerpanelet består af Michael Munk fra Restaurant MeMu, Michel Michaud, Svend Rasmussen, Thorsten Schmidt fra Restaurant Barr, Jesper Koch fra Alsik og Mikael Kopp Christensen fra Musikkens Spisehus.

Deltagerne præsenteres i de kommende dage på eventens hjemmeside og her hos FlaskePosten.nu.

Om konkurrencen

Local Cooking er en regional restaurantkonkurrence, hvor lokale og regionale restauranter dyster om at servere den bedste ret med lokale råvarer og samtidig fortælle den gode historie om råvarer, historie og kvalitet. Ideen er at give danske spisesteder et stærkere lokalt udtryk og give gastronomien et løft i hele landet.

Foto: Arkiv.

Udstyret med et køkken og minimum 75% lokale råvarer skal restauranterne kreere en hovedret, der serveres for et dommerpanel og det tilhørende publikum. Konkurrencen satser på at få større lokal identitet på menukortet i hele Danmark og samtidig give gæster fra ind- og udland mulighed for bedre madoplevelser med mere egnsspecifikt præg.

Restauranterne vil efterfølgende have de deltagende retter på menukortet og dermed give gæsterne mulighed for at smage de lokale kreationer.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Kjeld Jensen
5 år siden

Det minder måske om nogle blå fluer, der efter at ha’ gjort sig klar, er ved at gå omborde i et blegt efterladenskab.