Lykke og Lykke i Mygdalhus

Lørdag den 2. juli er der mulighed for blandt andet at se værker af Morten Lykke fra Tornby og af datteren Johanne Lykke, som begge udstiller på Mygdalhus.

29

På væggen i Mygdalhus får gæsterne fra den 2. juli mulighed for at se malerier af landskabsmaleren Claus Brøndum Sørensen.

Claus finder sine motiver i den danske natur, især ved Vesterhavet og langs fjordene. Hans stilfærdige malerier er både storslåede og meditative på én gang.

Detaljerne udelades og tilbage står et forenklet og stærkt udtryk. Paletten følger årstiden: forår og sommer er der friske farver, mens de grålige og disede kulører tager over i efteråret. Snelandskaber hører til kunstnerens foretrukne.

Claus Brøndum Sørensen udstiller flittigt rundt om i hele Danmark og er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet.

Den anden del af vores gæsteudstillere denne gang er far og datter Morten og Johanne Lykke. Morten Lykke er bosat i Tornby i Vendsyssel hvor han finder sin inspiration i livet generelt og de paradokser, der indsniger sig i grænselandet mellem godt nok, nok og mere end nok.

Morten Lykke har arbejdet med kunst og kunsthåndværk siden 1994. Han bevæger sig bredt mellem materialerne med fokus på træ og metal.

Morten har fundet udfordring i arbejdet med bronzestøbning i et skulpturelt perspektiv. Kombineret med sølvsmedningens muligheder giver dette et nyt og spændende bud på begrebet skulptur og relief.

– Mine skulpturer går indad, kuben begrænser oplevelsen og det hele ligger indenfor denne ramme. Det er nyt og anderledes, siger man om det, og det er nok rigtigt nok, jeg har ikke set det hos andre og derfor kan jeg vel kalde det min helt egen ide, fortæller Morten Lykke.

Morten anvender humoren og overraskelsen som tankevækker hos beskueren.

Mygdalhus_Johanne_Morten_lykke_FlaskePosten_1

– Jeg nyder at sidde på afstand og se, når folk går omkring på udstillingen og oplever alle værkerne. Når så de kikker på mine ting, så smiler de og peger og snakker sammen, så virker det, det skaber samtale og bånd mellem mennesker, de er nødt til at tage stilling for at kunne dele oplevelsen, fortsætter kunstneren, der altså med fordel anvender både humor og overraskelse i værkerne.

Skulpturerne og reliefferne er opbygget over det organiserede og det kaotiske og forestiller udsnit af huleverdener, hvori der er spor efter en kultur.

Datteren Johanne Lykke er 16 år og har gennem hele sit liv elsket at være kreativ. Hun udstillede som 9-årig på AROS i Århus.

Johannes har gennem hele sit liv eksperimenteret med kunst i alle mulige materialer fra maling, ler, kobber og flamenco. Hun har arbejdet med skulpturer, tegninger, malerier og foto.

Mandag: Lukket
Tirs – fre: 13-17
Lør – Søn, samt helligdage: 11-17

Juli og august samt uge 42 åbent alle dage fra 11-17

Mygdalhus
Skagenlandevej 658
Mygdal

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments